Introduktion: På landets sygehuse foretager sundhedspersonale mange forflytninger af patienter for at mobilisere dem i rehabiliteringssituationen. Tilsvarende assisterer terapeuterne patienten i træningssituationer for at øge patientens funktionsniveau i behandlingssituationen. Patienten guides i aktiviteten, og i disse situationer anvendes der også diverse forflytningshjælpemidler.
Den foreliggende forskning dokumenterer ikke, at anvendt forflytningsteknik mindsker de arbejdsre-lateret muskelbelastningsskader hos sundhedspersonale. I stedet dokumenteres det, at ergonomiske tilgange som politikker og retningslinjer for patientvurdering, begrænsning af løft og brug af hjælpe-midler reducerer arbejdsrelaterede muskelbelastningsskader hos sundhedspersonale.
Ergo- og fysioterapeuter har risiko for skader i forbindelse med forflytning af patienter, og der kan ud fra international forskning og erfaringer foretages tiltag for at sikre både terapeuter og patienter og samtidigt bibeholde patientens rehabilitering. Med baggrund i forskelle i kultur og sygehusorganise-ring fremstår et behov for dansk forskning i terapeuters anvendelsen af hjælpemidler til rehabilite-ring af patienter.
Der eksisterer dog mange barrierer i forhold korrekt anvendelse af hjælpemidler i praksis, hvorfor der i dette projekt undersøges terapeuters og andet sundhedspersonales anvendelse af hjælpemidler til patienthåndtering, og terapeuters holdning til anvendelsen af hjælpemidler. Efterfølgende er der vur-deret anbefalede tiltag for at forbedre sikkerheden for ergo- og fysioterapeuter, der foretager forflyt-ning af patienter i selve forflytningssituationen fra seng til stol på et hospital i Region Nordjylland.
Metode: Projektet følger PDSA-modellens proces, idet der udføres en undersøgelse efter indførelsen af en handleplan, og der gives forslag til, hvordan man kan tilpasse handleplanen, og forbedre prak-sis. Dette er i forbindelse med et strakspåbud i forhold til at terapeuter udfører forflytninger.
Undersøgelsen indeholder kvalitative semistrukturerede observationer og interviews med terapeuter, der foretager daglige forflytninger i forbindelse med rehabilitering af patienter. For at afdække infor-manternes refleksioner om deres praksis og holdningen til anvendelse af hjælpemidler, er den meto-diske struktur baseret på anvendelse af TEKU-modellen. Efterfølgende er der foretaget en spørge-skemaundersøgelse om terapeuternes og andet sundhedspersonales anvendelse af hjælpemidler.
Resultat: I spørgeskemaundersøgelsen findes der for sundspersonalet, at 43 % bruger hjælpemidler 1-3 gange om dagen, 7 % bruger hjælpemidler 4-6 gange om dagen og 50 % bruger hjælpemidler 7-9 gange dagligt. Igennem observationerne og interviews er der fundet at, terapeuterne foretager plan-lægning inden forflytningerne, hvor der foretages risikovurdering, vurdering af patienten, og der overvejes valg af hjælpemidler.
Igennem informanternes udtalelser er der fremkommet en positiv holdning til anvendelsen af hjæl-pemidler. De oplever dog, at der er barriere i forhold til deres kompetencer og erfaring med hjælpe-midlerne, hvorfor nogle terapeuter føler sig utrygge ved anvendelsen af hjælpemidler.
Mange udtaler, at hjælpemidler skåner terapeuterne for mange tunge løft, og anvendelsen af hjælpe-midler gør patienten mere aktiv i forflytningen, samt at patienten kan mobiliseres tidligere i forløbet. Nogle terapeuter føler, at hjælpemidler støtter samarbejdet terapeuter imellem og i arbejdet med pati-enten.
For at undgå, at terapeuterne foretager de tunge løft og uhensigtsmæssige forflytninger, så er der i den situerede praksis foretaget tiltag med indkøb af nye hjælpemidler som Walker og ReTurn. Der opleves dog problemer i form af, at Walker er stor og u-handy, at have med at gøre, og der opleves en problemstilling ved, at kommunerne ikke har ReTurn til patienterne, når de kommer hjem fra syge-huset. Terapeuterne har begrænset indsigt i indførelsesprocessen på det besøgte Regionshospital, og de vil gerne være en del af idéfasen, når der skal indkøbes nye teknologier til afsnittet, samt derud-over ønskes, at afprøvning og udbredelsen af anvendelsen hjælpemidler foretages, så hjælpemidlerne bliver afprøvet flere gange under introduktion, og terapeuterne dermed opnår bedre kendskab til hjælpemidlet. I rapporten udarbejdes forslag til relevante tiltag med forbedringer af nuværende hand-leplan.
Diskussion: Det fremgår af projektets resultatet, at dette er tilsvarende en anden dansk spørgeske-maundersøgelse i forhold til anvendelsen af hjælpemidler hos sundhedspersonale, der dagligt foreta-ger forflytning. Projektets spørgeskemaundersøgelse underbygger denne viden, og videre tilføjer den viden om, hvilke hjælpemidler sundhedspersonale anvender.
Der er tidligere i danske studier belyst, at der kan foretages holdningsændring til hjælpemidler og anvendelse heraf hos medarbejdere i hospitalsregi med ergonomiske tiltag og øgning af hjælpemid-ler, hvilket også understøtter den valgte tiltag. Terapeuternes refleksioner om deres praksis er tilsva-rende sygeplejerskers holdning om praksisfællesskabets betydning for professionen, ligesom der ses ligheder i forhold til modstanden, der er i forbindelse med forandringer.
Det er en begrænsning for dette studie, at det er foretaget på en lille gruppe informanter, samt at re-sultaterne afspejler den casebaserede praksis. Ved en validering af dette eksemplificeret casestudie kan det derfor kritiseres, at der ikke nødvendigvis er samme holdning og barriere ved anvendelsen af hjælpemidler i andre terapeutiske praksis.