Dette masterprojekt beskæftiger sig med evaluering af et etårigt ledertalentudviklingsforløb med 25 deltagere i en dansk kommune. Projektet er udarbejdet med henblik på at undersøge virkningen af nærværende talentudviklingsforløb, samt at undersøge, hvad der karakteriserer ledertalenternes og organisationens læringsudbytte.
Globalt er der fokus på talentudvikling i organisationer, som følge af et øget behov for at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. I nærværende kommune udspringer behovet for talentudvikling fra udfordringer med at få tilstrækkeligt med ansøgere til chefstillinger og et ønske om bedre ledelse. Nutidens velfærdssamfund, organisationer og arbejdsliv er under forandring. En fællesnævner er de konstante og emergerende forandringer, der påvirker vores måde at arbejde på, hvilket har ført til et skærpet fokus på, hvordan organisationer bliver bedre til at udvikle sig i den hastige tempo, som vi ser i velfærdssamfundet udvikler sig i. Der efterspørges desuden dygtige ledere, som kan stå i spidsen for det paradigmeskifte der sker fra styringsformen New Public management mod New Public Governance. Lederne skal initiere forbedring og effektivisering af de offentlige organisationer via samarbejde på tværs i egen organisation og ved samskabelse og borgerinddragelse.
Som metode til at belyse problemformuleringen, anvendes dels virkningsevaluering til at belyse effekterne og dels teori om læring til at opnå en dybere forståelse af læreprocesserne i indsatsen. Dataindsamlingen falder i to faser. Dataindsamling i forhold til opstilling af en programteori og dataindsamling til at besvare evalueringsspørgsmålet. Den første del består af to individuelle interviews samt en policyanalyse. Den anden dataindsamlingsdel består af en surveyundersøgelse og tre individuelle interviews. Ledertalentudviklingsforløbet virker hovedsagelig på baggrund af praksislæring og strukturerede forløb støttet af gode mentorforløb og talenternes ledere. Der identificeredes fire aktiviteter i forløbet: 1. talent udpeges, 2. bringe talenterne sammen på tværs, 3. øvebaner, 4. mesterlære.
Med baggrund i indsamlet empiri kan det konkluderes, at samlet set bidrager aktiviteterne hovedsageligt til indfrielse af to ud af fire opstillede effektmål: Organisatorisk læring og bedre ledelse. Effektmålet om at fastholde dygtige ledere bliver hverken be- eller afkræftet i undersøgelsen. Det mest langsigtede effektmål flere kompetente ansøgere til chefstillinger er empirien, som ventet, ikke i stand til at be- eller afkræfte idet ledertalentudviklingsforløbet først lige er afsluttet. Empirien viser, at en andel af deltagerne fortsat er uafklarede i forhold til om de vil avancere til chefniveau. Læreprocessernes karakteristika udtrykker sig som såvel double loop som single loop læring, hvilket resulterer i både individuel og organisatorisk læring. Der ses antydninger af deutero læring, som særligt, når de mødes på internater og bootcamps. Samlet set viser de empiriske fund en spirende start på organisatorisk udvikling og en styrkelse af organisationens læringskompetence. Empirien viser dog også, at deuterolæring, som i særlig grad animerer individet til at lære at lære, ikke sker hos alle informanter.