Denne rapport tager udgangspunkt i et 9. semesterprojekt, hvor fokus lå på at redegøre for fordele og ulemper ved et satellitbaseret kørselsafgiftssystem i forhold til andre afgiftssystemer. I denne rapport er der taget et skridt videre, og fokus er nu koncentreret udelukkende om kørselsafgifter baseret på satellitpositionering. Satellitpositionering har mange fordele, men også en betydelig ulempe: Teknologien endnu ikke så udviklet, at positioneringen kan foregå problemfrit. Dette besværliggør brugen af teknologien i kørselsafgiftssystemer, da der her er krav om stor nøjagtighed og pålidelighed. Satellitpositioneringen giver ellers i teorien mulighed for at indkræve vejafhængige kørselsafgifter, og det er ikke nødvendigt at opføre store betalingsanlæg eller på anden måde gøre indgreb i infrastrukturen. Der forskes flere steder i verden i satellitbaserede kørselsafgiftssyste-mer, og der er gennemført en række forsøg. Senest har man i Seattle gennemført et projekt, hvor et antal forsøgsdeltagere kørte med en OBU i bilen for at se, hvor meget deres kørevaner blev påvirket af afgifter. Ofte strander planerne om et satellitbaseret kørselsafgiftssystem, fordi teknologien ikke kan opfulde de opstillede krav. Det er i dette projekt forsøgt at opbygge en model af et kørselsafgiftssystem, som kan beregne en nøjagtig afgift på trods af problemerne med satellitpositioneringen. Modellen er afprøvet ved at anvende egne indsamlede data fra en række taxaer i København. Resultaterne er gode, og ikke mindst bedre end resultaterne for en tilsvarende model i 9. semesterprojektet. Priserne for 50 tilfældige ture afviger i prøverne mellem -2,63 % og 3,74 % i forhold til de korrekte priser, og kvartilerne ligger på -0,91 %, -0,54 % og -0,05 %. Der er altså en meget lille spredning på afvigelserne, og de fleste afvigelser går nedad og rammer derved ikke bilisten.