Nærværende speciale omhandler det danske sygehusvæsen og dets udvikling fra starten af halvfjerdserne og op til i dag. Det frie sygehusvalg har været et symptom på denne udvikling, ligesom det har haft stor betydning for det videre forløb, og alt tyder på at denne indvirkning vil fortsætte fremover. Specialet fokuserer derfor på, hvad der har forårsaget de ændringer, der har ført det danske sygehusvæsen derhen, hvor det er nu. Det vil sige, undersøge hvad der er sket de sidste 30-40 år på det sundhedspolitiske område, der har ført frem til det frie sygehusvalg og den efterfølgende udvikling heraf - dette ud fra devisen ”history matters”. Formålet med dette er, udover at få en forståelse for de mekanismer og årsager, der har ført os frem til i dag, at undersøge hvilke spørgsmål denne udvikling rejser for det fremtidige danske sygehusvæsen. Undersøgelsen kan selvfølgelig ikke give et fuldt billede af udviklingen, men den vil give et bidrag til at forklare, hvordan og hvorfor vi har fået det frie sygehusvalg, den videre udvikling heraf, samt hvilke konsekvenser og muligheder udviklingen kan rejse for det fremtidige danske sygehusvæsen. Arbejdet med specialet bygger som nævnt på antagelsen om, at historien og det forudgående begivenhedsforløb spiller en stor rolle for udviklingen op til og efter den første lov om det frie sygehusvalg. Valget af teori er derfor naturligt faldet på den historiske institutionalisme. Denne teori har, ud over at hjælpe til at forstå udviklingen i det frie sygehusvalg, givet nogle redskaber og et fundament til at give et kvalificeret bud på, hvordan udviklingen af det frie sygehusvalg kan have indflydelse på den videre udvikling i det danske sygehusvæsen. Derudover bygger specialet på dokumentstudier og egne interviews med relevante aktører. Specialet viser at udviklingen i det frie sygehusvalg kan forstås ud fra to dele, dels nogle meget fremtrædende problemer – grænsepatient problemer og ventelister - og dels nogle historisk institutionelle mekanismer. På baggrund af dette kan det ses, at det frie sygehusvalg har ført til et brud med nogle væsentlige dele af organiseringen af det danske sygehusvæsen. For det første er der gået fra at se sygehusvæsnet som noget, der bør være en ren offentlig opgave, til inddragelsen af private aktører i opgaveløsningen. Inddragelsen af private aktører er et brud med den oprindelige opfattelse af, at sygehusvæsenet skal være en ren offentlig opgave For det andet vanskeliggør det frie sygehusvalg den politiske styring i amterne og senere regionerne, og bevirker dermed en indskrænkning i det politiske råderum. Ligesom overgangen til regionerne har forstærket denne indskrænkning. Derved er der blevet brudt med tankegangen om, at sygehusvæsenet skal være decentraliseret i selvstændigt virkende enheder efter principperne om nærhed og bæredygtighed. Denne udvikling rejser nogle spørgsmål i forhold til fremtidens sygehusvæsen. Vil udviklingen betyde privatisering af sygehusvæsenet? Vil udviklingen gå ud over den fri og lige adgang til sygehusvæsenet? Hvad med sundhedsforsikringer, kan de forstærke den nuværende udvikling? Og hvad med den nuværende økonomiske situation, hvilken indflydelse vil den få? Dette kan kun fremtiden vise.