Der har i de seneste ti år været stor fokus på at implementere velfærdsteknologi i den offentlige sektor grundet den demografiske udvikling. Velfærdsteknologi har store potentialer til at blive brugt andre steder end i sundhed og ældre sektoren, hvilket dette speciale sætter fokus på. I denne undersøgelse vil fokus være på at finde en alternativ løsning til sygeundervisning, hvor flere undersøgelser har vist at det ikke fungerer i praksis. Her ses på, hvordan en alternativ løsning kan være med til at mindske konsekvenserne af højt sygefravær og social isolation. I nærværende undersøgelse er Robotteknologi i folkeskolen og børn med muskelsvind udvalgt som case med henblik på at undersøge de oplevede fordele, ulemper og udfordringer ved at bruge denne teknologi, som alternativ til sygeundervisning. Det teoretiske afsæt bygger på Orlikowski og Gash’s teknologiske forståelsesrammer og empowerment begrebet ud fra en teknologisk forståelsesrammer. Her vil fire velfærdsteknologiske potentialer blive beskrevet for at få et indblik i, hvorfor der politisk bliver prioriterede indenfor velfærdsteknologi området. Derudover bliver der foretaget et litteratur review af ”robotteknologi i folkeskolen” hvor formålet er at mindske sygefravær og social isolation. For at få indblik i de oplevede fordele, ulemper og udfordringer er tre børn/forældre og en skoleleder blevet interviewet omkring, hvordan det har været at afprøve robotteknologi i folkeskolen. Analysen kom frem til, at alle er motiverede til at få robotten ind i klassen, men der mangler viden og erfaring i forhold til at forstå og organiserer de nye arbejdsgange, som robotten kræver. Derudover har sikkerheds og etiske overvejelser været barriere for at få implementeret robotten fulgt ud. De forskellige interessenter har forskellige forståelsesrammer for, hvordan robotten skal implementeres, hvilket har skabt udfordringer.