Er katastrofetænkning associeret med smerteintensitet og opioideskalering hos patienter med kræft indlagt på hospice?
Studenteropgave: Master afgangsprojekt
- Anne Josephine Weinreich Poulsen
- Mette Egelund Frank
4. semester, Master i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling (Efter- og videreuddannelse) (Masteruddannelse)
Resume (dansk)
Kontekst: Katastrofetænkning er en mestringsstrategi der involverer rumination, pessimisme, følelsen af hjælpeløshed samt en tendens til at forstørre eller overdrive værdien af truslen eller smertesensationen. Sammenhængen mellem katastrofetænkning og nonmaligne smerter er veldokumenteret og katastrofetænkning har vist sig at være en prædiktor for smerteintensitet, samt øget forbrug af analgetika. På baggrund af en systematisk litteratur gennemgang er det vores vurdering at forholdet mellem katastrofetænkning og opioideskalation, hos palliative patienter med kræft, ikke er undersøgt i tidligere studier.
Formål: Med dette studie ønskede vi at undersøge om katastrofetænkning kan være en prædiktor for opioideskalation og smerteintensitet hos terminale patienter indlagt på hospices, hvilket ikke tidligere er undersøgt.
Metode: I et prospektivt multicenter cohortestudie på 6 hospice i Danmark er der via spørgeskemaer og journaler indsamlet data på katastrofetænkning, forekomsten af neuropatisk smerte og ændring i opioiddosis. Deltagere var hospice patienter indlagt 15. Januar til 30. April 2020, med inklusionskriterierne 1) kræftdiagnose, 2) alder over 18, og 3) kan tale og forstå dansk. Patienter blev ekskluderet, på baggrund af personalets vurdering, hvis ikke de kognitivt var i stand til at deltage i studiet. I alt 45 patienter indgik i studiet.
Resultater: Statistisk analyse blev udført ved hjælp af SPSS 25.00 med univariat og multibel regressionsanalyse. Resultaterne viste at en højere smertekatastroferings score (PCS) ved indlæggelse var signifikant associeret med en højere opioid-dosis ved indlæggelse (P=0,010), men ikke med større øgning i opioid-dosis over indlæggelsestid (eller max 7 dage). Yderligere var der signifikant sammenhæng mellem PCS og den værste smerteintensitet ved indlæggelse (P=0,010) samt den gennemsnitlige smerteintensitet de 4 forudgående uger før indlæggelse (P=0,011). Der blev ikke fundet sammenhæng mellem katastrofetænkning og værste smerteintensitet efter 7 dage.
Konklusion: Studiet viser at katastrofetænkning ikke er en prædiktor for opioideskalation og smerteintensitet ved hos terminale patienter under indlæggelse på hospices, men også at katastrofetænkning er en prædiktor for opioideskalation og smerteintensitet hos hospice patienter før indlæggelse på hospices. Resultaterne af dette studie indikerer, at nonfarmakologiske interventioner, rettet mod katastrofetænkning hos patienter med kræft, tidligere i det palliative forløb, kan være med til at forbedre og nuancere smertebehandlingen, samt reducere opioideskalation og hermed bivirkninger ved overbehandling, før og efter hospiceindlæggelse.
Kontekst: Katastrofetænkning er en mestringsstrategi der involverer rumination, pessimisme, følelsen af hjælpeløshed samt en tendens til at forstørre eller overdrive værdien af truslen eller smertesensationen. Sammenhængen mellem katastrofetænkning og nonmaligne smerter er veldokumenteret og katastrofetænkning har vist sig at være en prædiktor for smerteintensitet, samt øget forbrug af analgetika. På baggrund af en systematisk litteratur gennemgang er det vores vurdering at forholdet mellem katastrofetænkning og opioideskalation, hos palliative patienter med kræft, ikke er undersøgt i tidligere studier.
Formål: Med dette studie ønskede vi at undersøge om katastrofetænkning kan være en prædiktor for opioideskalation og smerteintensitet hos terminale patienter indlagt på hospices, hvilket ikke tidligere er undersøgt.
Metode: I et prospektivt multicenter cohortestudie på 6 hospice i Danmark er der via spørgeskemaer og journaler indsamlet data på katastrofetænkning, forekomsten af neuropatisk smerte og ændring i opioiddosis. Deltagere var hospice patienter indlagt 15. Januar til 30. April 2020, med inklusionskriterierne 1) kræftdiagnose, 2) alder over 18, og 3) kan tale og forstå dansk. Patienter blev ekskluderet, på baggrund af personalets vurdering, hvis ikke de kognitivt var i stand til at deltage i studiet. I alt 45 patienter indgik i studiet.
Resultater: Statistisk analyse blev udført ved hjælp af SPSS 25.00 med univariat og multibel regressionsanalyse. Resultaterne viste at en højere smertekatastroferings score (PCS) ved indlæggelse var signifikant associeret med en højere opioid-dosis ved indlæggelse (P=0,010), men ikke med større øgning i opioid-dosis over indlæggelsestid (eller max 7 dage). Yderligere var der signifikant sammenhæng mellem PCS og den værste smerteintensitet ved indlæggelse (P=0,010) samt den gennemsnitlige smerteintensitet de 4 forudgående uger før indlæggelse (P=0,011). Der blev ikke fundet sammenhæng mellem katastrofetænkning og værste smerteintensitet efter 7 dage.
Konklusion: Studiet viser at katastrofetænkning ikke er en prædiktor for opioideskalation og smerteintensitet ved hos terminale patienter under indlæggelse på hospices, men også at katastrofetænkning er en prædiktor for opioideskalation og smerteintensitet hos hospice patienter før indlæggelse på hospices. Resultaterne af dette studie indikerer, at nonfarmakologiske interventioner, rettet mod katastrofetænkning hos patienter med kræft, tidligere i det palliative forløb, kan være med til at forbedre og nuancere smertebehandlingen, samt reducere opioideskalation og hermed bivirkninger ved overbehandling, før og efter hospiceindlæggelse.
Sprog | Dansk |
---|---|
Udgivelsesdato | 15 maj 2020 |
Antal sider | 37 |
Ekstern samarbejdspartner | Diakonissestiftelsens hospice Klinisk sygeplejespecialist Jesper Grud Radsmussen jera@diakonissen.dk Informantgruppe KamillianerGaardens HospiceUdviklingssygeplejerske Lisbeth Halager lha@hospice-aalborg.dk Informantgruppe Hospice Djursland Udviklingssygeplejerske Charlotte Hald charlotte.hald@hospicedjursland.dk Informantgruppe Hospice LimfjordUdviklingssygeplejerske Anja Raunsmed agr@hospicelimfjord.dk Informantgruppe Hospice SjællandUdviklingssygeplejerske Birgitte Bjerre bbjer@hosj.dk Informantgruppe Hospice SønderjyllandKliniskspecialist / Udviklingssygeplejerske Helle Lehmann helle.lehmann@hospice.rsyd.dk Informantgruppe |