Nærværende speciale undersøger spændingsfeltet mellem identitetsskabelse, anerkendelse og integrationsforhold i et sample af unge nydanskere med flygtningebaggrund.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i et sample af seks informanter, der alle har deltaget i kampagnen #EngangVarJegFlygtning; en politisk kampagne, der under forrige sommers valgkamp, som reaktion på den herskende flygtningedebat, bragte fokus på succesfulde erhvervs- og integrationshistorier fra nydanskere med flygtningebaggrund. Samplet er interessant af to årsager. På den ene side er gruppen som tidligere flygtninge medlemmer af en gruppe, der under kampagnens fremførsel i stigende grad oplevede at blive kategoriserede som uintegrebare individer, der lå det danske samfund kulturelt og økonomisk til last. På den anden side repræsenter deltagerne en gruppe, der, i kraft af deres uddannelser og erhverv, er at regne for velintegrerede individer efter alle gængse samfundsøkonomiske mål. Specialet undersøger, hvordan medlemmer af denne gruppe konstruerer deres identitet i et sådan spændingsfelt; om individerne oplever at bliver anerkendt af hhv. deres nære relationer og det omkringliggende samfund; og hvordan disse processer som helhed kan tænkes at påvirke forskellige faktorer, der kan være relevante for den succesfulde integration.
Specialets teoretiske grundlag henter jeg fra identitets- og anerkendelsesteorier, der hævder, at identitet er noget, som: (1) individet selv konstruerer gennem sin selvfortælling, (2) der konstrueres og forhandles i sociale rum, (3) og som er afhængig en række relevante anerkendelsesforhold. For at undersøge disse forhold anvender jeg det livshistoriske interview som mit primære metodiske værktøj, og jeg redegør for valget af denne metode i specialets metodiske afsnit.
I specialets analyse når jeg frem til tre overordnede fund. For det første konstruerer informanterne alle sikre identiteter gennem progressive fortællestrukturer, som i særlig grad kommer til udtryk i fortællinger om deres uddannelses- og erhvervsmæssige virke. For det andet udtrykker informanterne omvendt mere usikre identiteter, når deres fortællinger drejer sig om kulturelle og etniske forhold. For det tredje er informanterne livsfortællinger præget af varierende grader negative anerkendelsesforhold, hvor særligt et anerkendelsesforhold er særligt fremtrædende, nemlig krænkende oplevelser i forbindelse med den politiske diskurs om flygtninge og indvandrere. Specialet diskuterer disse funds relevans for integrationsprocesser, og behandler afslutningsvis en række metodiske og analytiske fejlkilder.