• Stine Hesselberg
  • Nikolaj Poulsen
4. semester, Sociologi, Kandidat (Kandidatuddannelse)
Abstrakt:

Dette speciale har til formål at undersøge fænomenet ”sygenærvær”. Sygenærvær er når medarbejdere går på arbejde, til trods for at de føler sig så syge. Ud fra specialets problemformulering er sygenærværets kendetegn (udbredelse, type og årsag) undersøgt samt sammenhængen mellem sygenærværets kendetegn og det psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø defineres ud fra tre teoretiske perspektiver: virksomhedens sociale kapital, de seks guldkorn og organisationskultur.

Specialet undersøger sygenærværet og det psykiske arbejdsmiljø i relation til en numerisk stor gruppe i Danmark – de offentlige administrative ansatte. Dette er en gruppe, der ikke har været underlagt et stort fokus i forskningsmæssig regi, hvorfor specialet ikke blot bidrager med ny viden inden for sygenærvær, men også bidrager med ny viden om en case, der ikke tidligere er blevet undersøgt i relation til sygenærvær.

Metode:

Metoden for denne speciale er en metodekombination bestående af både kvalitative og kvantitative tilgange. Specialet har valgt at benytte korrespondanceanalysen som et led i at skabe et helhedsbillede af det psykiske arbejdsmiljø, hvorfra sammenhængen mellem dette og sygenærværet kan undersøges. Der er derfor blevet skabt ”et psykiske arbejdsmiljø rum” der er udgjort af variable som både har en relation til sygenærvær (jf. tidligere forskning) samt teorierne om virksomhedens sociale kapital og de seks guldkorn. Den kvalitative del af specialet tager udgangspunkt i organisationskultur og undersøger derfor de relationer på en arbejdsplads, som ikke er kvantitative målbare. Med dette udgangspunkt har specialet derfor skabt et helhedsbillede af det psykiske arbejdsmiljø, hvor det er muligt at undersøge sygenærvær og dets kendetegn i en samlet konktekst.

Resultater:

Specialets konklusioner kan inddeles i tre niveauer, som alle relaterer sig til sygenærværets kendetegn og dets sammenhæng med det psykiske arbejdsmiljø. Det første niveau relaterer sig til sygenærværets umiddelbare kendetegn, hvor de offentlige administrative ansatte giver udtryk for omfanget af sygenærvær, de dominerende typer af sygenærvær samt de mest udbredte årsager til sygenærvær. Her ses det, at 78,7 % af de offentlige administrative ansatte udøver sygenærvær mindst 1 gang om året. De to dominerende sygenærværstyper relaterer sig til det fysiske helbred og ses i form af forkølelse eller anden forbigående sygdom (57,3 %) samt muskel- og ledsmerter (27,4 %). I forhold til sygenærværsårsagerne er billedet mere uklart, hvorfor det grundlæggende kan konstateres, at årsagerne er forskellige for de offentlige administrative ansatte samt at sygenærvær er komplekst at undersøge. Det skal pointeres at endnu et fund i specialet er, at typen samt årsagen til sygenærvær kan være afhængig af medarbejdernes baggrund.

Andet niveau i konklusionen relaterer sig til sammenhængen mellem sygenærværets kendetegn og det psykiske arbejdsmiljø. Overordnet kan det konkluderes at både udbredelsen, typen samt årsagen til sygenærvær er under indflydelse af det psykiske arbejdsmiljø for de offentlige administrative ansatte. Med dette menes at offentlige administrative ansatte som oplever et dårligt psykiske arbejdsmiljø også er gruppen der udøver mest sygenærvær. Derudover oplever disse medarbejdere oftere sygenærværstyper samt –årsager der relaterer sig til forhold i jobbet.

Det tredje niveau i konklusionen skal ses i sammenhæng med mindre målbare fænomener i det psykiske arbejdsmiljø. Den kvalitative del af specialet har vist, at kollektivet på en arbejdsplads og dets latente normer og værdier har en indflydelse på de offentlige administrative ansattes sygenærvær. Disse latente elementer har en forklaringskraft i forhold til både udbredelsen, typen og årsagern til sygenærvær.
Til trods for at specialet bidrager med ny viden indenfor sygenærværsområdet, åbner denne viden også op for nye perspektiver. Med dette menes, at specialets resultater sætter spørgsmålstegn ved om sygenærværets tilstedeværelse udelukkende skal opfattes negativt eller om sygenærvær også kan udlede positive effekter for medarbejderne.
SprogDansk
Udgivelsesdato6 aug. 2014
Antal sider203
Ekstern samarbejdspartner3 anonyme kommuner
Stine Hesselberg StineHessel@gmail.com
Informantgruppe
ID: 201952491