Emnet for nærværende speciale er kønsligestilling, i rammerne af den danske velfærdsstat. Jeg tager udgangspunkt i ligestillingsbegrebet i Ligestillingsloven, og laver en problematisering af denne.
Så, problemformuleringen er som følger: hvilke barrierer ligger til grund for at opnå reel ligestilling? Det er min påstand at der eksisterer et skel mellem formel ligestilling (som set i Ligestillingsloven) og reel ligestilling.
Specialets formal er at undersøge hvordan skellet mellem formel ligestilling og reel ligestilling kan identificeres og potentielt løses. Da formel ligestilling centrerer ideen om ‘lige muligheder for begge køn’, vil jeg have et fokus på begrebet om ’mulighed’. Hvad vil det sige at have lige muligheder, og hvornår ved vi at vi har opnået det?
Problemfeltet undersøges gennem flere forskellige perspektiver, herunder historiske, sociologiske, statistiske, men primært filosofiske. For at identificere barrierer mod at opnå reel ligestilling, retter jeg blikket mod feministisk filosofi og hvordan filosoffer i denne gren har behandlet problemet. Først og fremmest viser det sig at feministisk filosofi beror på et kritisk blik på eksisterende filosofi. Mange feminister mener at vestlig filosofi er problematisk, fordi det i vid udstrækning er androcentrisk og baseret på idealer uden empiriske modstykker. Gennem denne kritik identificeres en vifte af problemer inden for den vestlige filosofitradition, som i sig selv udgør barrierer mod at opnå reel ligestilling. Herefter anvendes teorien om care ethics, som analytisk, filosofisk værktøj til at identificere barrierer mod at opnå reel ligestilling. Care ethics indeholder flere koncepter, der bidrager til at forstå problemet mere nuanceret. I analysen har jeg tre primære fokusområder, i relation til barrierer. De er 1) arbejdsliv, 2) grænsen mellem det politiske og det private og 3) ligestillingsbegrebet i Ligestillingsloven.
I Ligestillingslovens ligestillingsbegreb, er målet at skabe lige muligheder for begge køn, samt en anerkendelse og værdsættelse af forskelle. Dette er baseret på en antagelse om at vi kan reducere individer til en form for homogen kerne, en universel base, hvor forskelle kan kompenseres og udlignes gennem universelle behovsfortolkninger. Det er udtryk for et værdineutralt udgangspunkt. Ifølge teorien om care ethics, er det problematisk at isolere individer fra deres sociale betingelser, i og med at ens sociale betingelser (som for eksempel afhængige pårørende) kan være afgørende for ens reelle muligheder. I dette perspektiv, er det meningsløst at operere med et ideal for ligestilling, der ikke har reel tilknytning til virkeligheden.
Arbejdsmarkedsdeltagelse er i vid udstrækning afgørende for individets livschancer, og det er problematisk at der eksisterer et arbejdsideal, der er i konflikt med dét at indgå i omsorgsrelationer (for eksempel at have pårørende).
Initiativer til at opnå ligestilling, har i høj grad fokuseret på at få kvinder til at deltage på arbejdsmarkedet gennem incitamenter og økonomiske kompensationer. Der har ikke på tilsvarende vis været fokus på at få mænd til at deltage i og forpligte sig til omsorgsaktiviteter. Kvinders roller har udviklet sig voldsomt gennem de seneste hundrede år. Det har mænds roller derimod ikke. Noget tyder på at dét at skabe lige muligheder, ikke automatisk medfører en realisering af ligestilling.
Det store fokus på at skabe bedre muligheder for arbejdsmarkedsdeltagelse, for kvinder, illustrerer hvor gennemsyrende det maskuline arbejdsideal er i dag. Hvis vi reelt skal opnå ligestilling, er det afgørende at vi begynder at værdsætte alle køn samt deres forskelle. Inklusiv traditionelt set feminine aktiviteter, da disse er afgørende for et velfungerende velfærdssamfund. Man må som minimum begynde med et mere afbalanceret ligestillingsbegreb, hvor der laves konkrete initiativer til at anerkende og værdsætte alle køn og forskelle.