I dette afsluttende speciale beskæftiger jeg mig med på hvilket grundlag indsatslederen i redningsberedskabet træffer den bedst mulige beslutning på en udrykning. Indsatslederen skal i alle tænkelige situationer kunne træffe en hurtig beslutning, uanset kompleksitet og tidspres. Forkerte vurderinger og beslutninger kan i værste fald resultere i tab af menneskeliv eller værdier. Baggrunden og interessen for dette område skal ses i relation til mit arbejdsvirke og med udgangspunkt i, at området er mere eller mindre ukendt i redningsberedskabet, og at fokus på uddannelser og øvelser er på det faglige aspekt, og dermed ikke på indsatslederens beslutningsegenskaber.
Formålet med specialet har derfor været at undersøge hvad der påvirker beslutningstagning, og hvilke mere personlige parametre som medvirker og har indflydelse på selve beslutningen og dermed opgaveløsningen, for at skabe en organisatorisk læreproces der kan medvirke til korrekte opgaveløsninger og som samtidig tilgodeser indsatslederens beslutningstagning under en udrykning.
I undersøgelsen inddrages beslutningsteorier og beslutningsmodeller som har forskellig forståelse af hvordan beslutninger træffes for at opnå en bred forståelse for emnet og som samtidig kan forklare indsatslederens beslutningstagning i rette kontekst. Til dette bliver situationsbedømmelsen som beslutningsmodel i redningsberedskabet inddraget, og beslutningsmodellen ”the Economic Man” inden for det rationelle område, samt ”den administrative model”, da den ses som opstarten til de mere anerkendende beslutningsmodeller. Inden for de anerkendende beslutningsmodeller inddrager jeg beslutningsmodellen, ”Recognation-Primid Decision”. Denne mere normative anerkendende metode er samtidig kontekstpræget til indsatslederens praksis. Omkring beslutningstagning anvendes blandt andet Ola Mårtensson 2009, Donald Schön 1983, Gary Klein 1998 og Christopher Nemeth & Gary Klein 2010 samt S. Cohen m.fl. Teorikapitlet sammenfattes ved at fremhæve mulige ydre faktorer som kan påvirke beslutningen samt mulige indre kognitive processer som ses i spil ved beslutningstageren og beslutningstagning generelt set.
På baggrund af ovenstående teoretiske fremstilling, er der gennemført et empirisk studie, dvs. en kvalitativ undersøgelse af grundlaget for den bedst mulige beslutning. Her anvendte jeg fokusgruppeinterview, hvor jeg inddragede indsatsledernes historier og oplevelser omkring beslutningstagning.
Undersøgelsen viste at indsatslederne kunne relatere sig til faktorerne og de kognitive processer. På baggrund af disse fremkom der mange og forskellige fortællinger fra virkelige situationer og hændelser. Ud fra de empiriske data viser undersøgelsen en tendens til at indsatslederens beslutning påvirkes væsentligt af tidspres som den primære, men faretruende risici og kompleksitet ses også som en væsentlig faktor. Socialt pres ses som en styrke, dvs. en form for samspil, dialog og sparring omkring beslutningen. Derudover er der kognitive processer i spil ved beslutningstageren. Her ses erfaringen som primær, og erfaringen har derfor betydning for de andre processer. Dvs. at erfaringen har indflydelse på hvad og hvordan den enkelte indsatsleder f.eks. anvender refleksion og mental simulation. Selve intuitionen ses mest i spil når der er behov for en improviseret løsning og refleksion ses i spil både under og efter indsats. Endvidere viser undersøgelsen at evnen til improvisation indgår som en kognitiv proces, og den emotionelle tænkning har betydning for beslutningsprocessen, samt at metakognition er en del af en fremtidig beslutningstagning. Derudover ses at faktorerne medvirker og modvirker de kognitive processer og omvendt.