Baggrund: En tiltagende mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet, og en tiltagende tendens til jobshopping og ansættelse ved private vikarbureauer, skaber et større flow i ansættelser i det offentlige sundhedsvæsen. Denne tendens er en udfordring for den enkelte afdeling, hvor det bliver sværere at fastholde kompetencerne, og tiden til oplæring og deling af viden reduceres. Samtidig med dette udsættes sundhedspersonale for stadig stigende kvalitetskrav til behandling og til dokumentation af denne. I dette perspektiv giver det mening at undersøge, om denne videndeling kan understøttes sundhedsinformatisk, og hvordan dette vil påvirke det berørte personale. Formål: Formålet med dette projekt har været at undersøge, hvordan personalet i en lokal psykiatrisk praksis oplever, at adgang til elektroniske retningsgivende dokumenter via en stor touch skærm påvirker deres hverdag i forhold til oplæring af nyt personale, kollegialt samarbejde, afbrydelser og kvalitet i plejen og behandlingen. Metode: Undersøgelsesfeltet er Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle. Vi har foretaget et forstudie for at opnå kendskab til feltet og forberede den egentlige dataindsamling. Forstudiet har fulgt fire spor – dokumentanalyse, observationsstudie, telefon-interview samt forventningerne hos den implementeringsgruppe, der stod for implementeringen af touch-skærmene. På baggrund af forstudiet er der gennemført 10 kvalitative interviews med informanter fra de to psykiatriske afsnit i Vejle. Interviewene er transskriberet og efterfølgende meningskondenseret. De kondenserede data er analyseret i et socio-teknisk perspektiv ud fra 2 positioner. Der er anvendt Interactive Sociotechnical Analysis (ISTA), der er udviklet indenfor en sundhedsinformatisk ramme, samt Aktør-Netværk-Teori (ANT), der er udviklet inden for en sociologisk ramme. Resultat: Undersøgelsen har resulteret i, at vi har identificeret både ventede og uventede konsekvenser af teknologiens påvirkning af den kliniske praksis. Konsekvenserne har primært været positive. Vi kommer med forslag til en modificering af ISTA-modellen, idet vi mener, at modellen med fordel kunne tilføjes 2 dimensioner – omverdensforhold og en interaktion mellem det sociale system og den tekniske og fysiske infrastruktur. Hvor ISTA-modellens struktur har været hjælpsom til at analysere empirien, kan strukturen samtidig virke begrænsende. ANT har tilføjet et mere bredt perspektiv, som har nuanceret tilgangen til data, men har samtidig været svær at operationalisere. Konklusion: Overordnet kan vi konkludere, at elektroniske retningsgivende dokumenter, der tilgås via stor touch skærm, kan medføre, at oplæring af nyansatte lettes, at kollegialt samarbejde styrkes og at kvaliteten af patientbehandlingen bedres. Afbrydelsesbegrebet er ikke tilstrækkeligt udfoldet i denne undersøgelse, men denne teknologi ser ikke ud til at kunne forhindre afbrydelser i psykiatrisk praksis. Den Danske Kvalitetsmodel og akkreditering er problematiseret i forhold til den kliniske værdi.