Et forskningsskib stævner ud fra Grønlands kyst d. 10.10.2013 på ekspedition for at undersøge, hvordan gasser udveksles mellem havet og atmosfæren. Det store spørgsmål er, hvordan koncentrationerne af gas i atmosfæren forandrer sig i storme på over 15 m/s. Hvordan det praktisk skal være muligt at måle koncentrationerne af disse gasser, der gemmer sig i vandet og luften, når bølgerne er op til 15 meter høje, er det andet store spørgsmål. Forskerne har dog væbnet sig med både gamle metoder, som de ved virker ved de lave vindstyrker, og nye metoder og instrumenter, der er bygget til formålet, og som skal stå deres prøve. Ekspeditionens deltagere består af 11 forskere, 24 besætningsmedlemmer og 1 tekno-antropologistuderende, som sammen har knap 6 ugers sejlads foran sig, hvor de skal jagte storme.
Spoler vi tiden tilbage til august 2013, sad jeg (føromtalte tekno-antropologistuderende) og skrev mails til diverse forskningsinstitutioner, der arrangerer videnskabelige ekspeditioner, for at få plads på et skib, således at jeg kunne udføre et studie af denne form for forskning. Mit incitament var fornemmelsen af, at den videnskabelige ekspedition var blevet overset i Science and Technology-Studies (STS), som ellers har studeret flere tekno-videnskabelige sites. Antropologier af ekspeditioner har ofte haft til formål at analysere, hvordan forskere beviste deres passion for videnskab ved at tage ud i ekstremer med risiko for sygdom og død, for at få sig et omdømme og opnå opmærksomhed og opbakning omkring deres forskning. Disse etnografier har dog ofte handlet om antropologers egne felt-ekspeditioner (fx klassikeren om Bronislaw Malinowskis oplevelser på Trobrianderne (Malinowski 1961)). Et par uger inde i august lykkedes det mig at få adgang til felten; en ekspeditionskoordinator fra University-National Ocenaographic Laboratory System (UNOLS) fandt en plads til mig på en ekspedition til Nordatlanten med skibet R/V Knorr på forskningsprojektet HiWinGS, som var et forskningsprojekt om klimamodeller og gasudveksling mellem havet og atmosfæren. Der var en ledig køje, så hvis forskningslederen, Byron, ville lade mig deltage, var den hjemme. Jeg skrev til ham, og det var i orden.
Min ambition i dette speciale er at argumentere for, at man ser den videnskabelige ekspedition som et særligt forskningsmæssigt site, hvor der gælder andre regler og praksisser end andre sites.