Introduktion: I Danmark, vurderes det, at 430.000 lever med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), hvoraf 40.000 lever med svær og meget svær KOL svarende til MRC 3-5. KOL udgør den 3. hyppigste dødsårsag i Danmark. Borgere med KOL har, grundet deres sygdom større risiko for udvikling af angst og depression, samt har et dårligere selvvurderet helbred end den generelle befolkning. Det er dokumenteret, at KOL rehabilitering øger borgernes livskvalitet, samt mindsker symptomerne på sygdommen. Der forefindes dog ingen dokumenteret effekt, ifølge de danske anbefalinger, af hjemmerehabilitering til borgere, som ikke kan deltage i vanlig rehabilitering, hvorfor dette undersøges i nærværende projekt. Formålet med dette projekt er, at undersøge, hvilken effekt Brønderslev Kommunes udgående rehabiliteringsindsats, til borgere, som grundet deres sygdom, ikke kan deltage på vanlig rehabilitering, samt udarbejde anbefalinger til udvikling af denne indsats.
Metode: I nærværende projekt anvendes virkningsevaluering, som design, til at undersøges, hvilken effekt Brønderslev Kommunes udgående rehabiliteringsindsats har for borgere, som ikke kan deltage i vanlig rehabilitering. Projektets teoretiske referenceramme tager udgangspunkt i Aaron Antonosky teori omhandlende oplevelse af sammenhæng, som skal anvendes til at undersøge borgernes vurdering af eget helbred. Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik teori omhandlende målopfyldelse, samt George T. Dorans S.M.A.R.T-model, anvendes til at undersøge indsatsens talrige formål, mål og afledte effekter. Dette gøres ved brug af kvalitativ metode. Afslutningsvis undersøges indsatsens overordnede mål, deltagelse i vanlig rehabilitering, ud fra anonymiserede borgerjournaler, ved brug af kvantitativ metode.
Resultater: Det vurderes, at den udgående rehabiliteringsindsats, øger borgernes forståelse og håndtering af sygdommen, men der opnås ikke en oplevelse af sammenhæng. Ligeledes vurderes det, ud fra Jacobsen og Thorsvik, at de mange formål, som den udgående rehabiliteringsindsats har beskrevet, ikke opfylder de kriterierne, som er beskrevet i teorien omhandlende målopfyldelse. De afledte effekter er vurderet på baggrund af personalets faglige vurdering, men ikke målt eller dokumenteret via kvalitative eller kvantitative måleredskaber. Afslutningsvis vurderes det, at der i indsatsen forekommer mekanismer såsom gensidig tillid, individualitet og fysisk nærhed, som har indflydelse på indsatsens effekt.
Konklusion: Den tilsigtede effekt, at flere borgere deltager på vanlig rehabilitering, sker for 18 pct. af de borgere, som har deltaget i den udgående rehabiliteringsindsats i perioden 2011-2014. Der forekommer utilsigtede effekter i form af forståelse og håndtering af sygdommen. Ligeledes ses der mekanismer, såsom Gensidig tillid, individualitet og fysisk nærhed, som har indflydelse indsatsens effekter.