Introduktion: Jernmangel er en udbredt mikro ernæringsforstyrrelse og påvirker omkring 2 milliarder mennesker på verdens- plan. Behovet for jern forøges kraftigt under graviditet, fra 0.8 mg/dag i første trimester til > 6 mg/dag i tredje trimester, hvilket gør det svært at opretholde et tilstrækkeligt jern niveau uden brug af jerntilskud. Hippocampus spiller en vigtig rolle i bearbejdelsen af information og adfærd gennem en kompleks interaktion med amygdala og hypothalamus. Igennem oxidativ fosforylering bliver det høje energiforbrug fra hippocampus mødt. Cytochrome c oxidase er et jernholdig terminal enzyme som er involveret i sidste stadie af oxidativ fosforylering. Dette gør enzymet til en kvalificeret markør for neuronal metabolisk aktivitet. Formål: Formålet med studiet var at etablere et experimental model med gnaver for at undersøge jernmangel effekten på adfærd og den neurale udvikling i afkom fra rotter og hvorvidt tilskud med jern isomaltoside (Monofer) på to forskellige stadier (gestationsdag 1 og femte postnatale dag) af udviklingen kan forebygge hjerne abnormaliteter. Metode: 14 Wistar rotter blev inddelt i fire grupper; Kontrolgruppen (CN), gestationsdag 19 (G19), første postnatale dag (ID) og femte postnatale dag (P5). G19, ID, og P5 modtog alle jernmangel diæt og injektioner med Monofer på de tilsvarende dage. Afkommet blevet testet for frygt og angst-lignende adfærd med open field, elevated zero maze og light/dark boks, hvor udforskning var observeret i 10 minutter. Områder i hippocampus blev farvet for cytochrome c oxidase aktivitet og blev brugt til at understøtte observationerne i adfærdstestene. Resultater: I open field, viste stort set alle testene at CN var signifikant bedre sammenlignet med de tre andre grupperinger. Ved dag >28, viste G19 en forøgelse i distance sammenlignet med ID. Elevated zero maze viste en signifikant forøgelse i antallet af stræk mellem G19 og ID. I light/dark boksen viste ID og P5 sig at være mere signifikant end de resterende 2 grupper. Dot blot analyse viste ingen signifikant forskel mellem grupperne. Der blev dog observeret en tendens for CN, G19, og P5 til at have en forøget cytochrome c oxidase aktivitet sammenlignet med ID. Konklusion: Vægt og hæmoglobin niveau viste at jerntilskud havde en effekt sammenlignet med ID. Ad- færdsstudiet viste svagt at G19 klarede sig bedre sammenlignet med ID. P5 havde en tendens til at være bedre sammenlignet med ID. CN præsterede bedre i open field sammenlignet med ID og G19. Der var ingen signifikante oberservering i de biokemiske analyse.