Formålet med nærværende speciale har været at undersøge indvirkningen af otte ugers intervention med integreret fysisk aktivitet i den boglige undervisning på STX-gymnasieelevers motivation og trivsel heri. Forskning inden for indvirkningen af integreret fysisk aktivitet i den boglige undervisning på elevers motivation og trivsel er begrænset, hvorfor det er fundet relevant og interessant at bidrage hermed. Et af de få studier, der er foretaget inden for indvirkningen af integreret fysisk aktivitet i den boglige undervisning på elevers motivation, er udarbejdet af Spyridoula Vazou og Miriam Skrade i 2016 med titlen ’Intervention integrating physical activity with math: Math performance, perceived competence, and need satisfaction’, hvorfor dette er anvendt som referencestudie i nærværende speciale. Self-Determination Theory og The Hierarchical Model of Intrinsic and Extrinsic Motivation er i specialet anvendt som teoretiske perspektiver på motivation, mens det hedonistiske perspektiv er anvendt inden for trivsel.

I specialet har der indgået to 2.g-klasser og to 3.g-klasser i interventionsgruppen (N = 87 gymnasieelever; 49 piger og 38 drenge) og to 2.g-klasser og to 3.g-klasser i kontrolgruppen (N = 80 gymnasieelever; 54 piger og 26 drenge) - alle i alderen 16-20 år. Endvidere har fire gymnasielærere - heraf tre kvinder og én mand - foretaget den boglige undervisning i interventionsklasserne inden for fagene dansk, matematik eller samfundsfag. Mixed methods er anvendt til undersøgelse af specialets formål, hvor den kvantitative metode og kvalitative metode er anvendt til henholdsvis at forklare og forstå indvirkningen af interventionen med integreret fysisk aktivitet på STX-gymnasieelevers motivation og trivsel i den boglige undervisning. I den kvantitative del af nærværende speciale er der gjort brug af et to-gruppe kvasi-eksperimentelt design, mens der i den kvalitative del af specialet er gjort brug af et tværsnitsdesign. I den kvantitative dataindsamling har interventions- og kontrolgruppen før, under og efter interventionsperioden besvaret spørgeskemaer om motivation og trivsel i den boglige undervisning, mens interventionsgruppen yderligere under og efter interventionsperioden har besvaret spørgeskemaer om motivation og trivsel inden for integreret fysisk aktivitet i den boglige undervisning. I den kvalitative dataindsamling har otte gymnasieelever fra interventionsgruppen efter interventionsperioden deltaget i interviews om motivation og trivsel i den boglige undervisning og inden for integreret fysisk aktivitet i den boglige undervisning. Interventionen, som har bestået af implementering af integreret fysisk aktivitet i den boglige undervisning, har i nærværende speciale haft en varighed på otte uger. De integrerede fysiske aktiviteter, som gymnasielærerne har implementeret i deres boglige undervisning, er udarbejdet af projektgruppen på baggrund af Self-Determination Theory, og implementeringen af de integrerede fysiske aktiviteter er desuden foregået pragmatisk, således at den reelle anvendelighed af interventionen i STX-gymnasieskolen har kunnet evalueres.

Det er i nærværende speciale fundet, at integreret fysisk aktivitet gennem en otte ugers periode havde en positiv indvirkning på interventionsgruppens oplevelse af tilhørsforhold i den boglige undervisning. Denne indvirkning blev understøttet af, at gymnasieelever i interventionsgruppen oplevede, at de integrerede fysiske aktiviteter bragte dem tættere sammen - blandt andet på grund af den fysiske nærkontakt. Det er desuden fundet, at integreret fysisk aktivitet gennem en fire ugers periode havde en gunstig indvirkning på interventionsgruppens oplevelse af autonomi, positive følelser og negative følelser i den boglige undervisning. Denne indvirkning blev understøttet af, at gymnasieelever fra interventionsgruppen oplevede de integrerede fysiske aktiviteter som værende anderledes og varierende. Der er endvidere ikke fundet nogen indvirkning af integreret fysisk aktivitet på oplevelsen af kompetence i den boglige undervisning.