I dette projekt er det dynamiske respons af højhuset Light*House som følge af vindlast undersøgt. Dette omfatter modellering af såvel den bærende og stabiliserende konstruktion, den underliggende jord og vindlasten. Konstruktionen er gennem hele projektet modelleres vha. finite element metoden. Først indføres en bjælkerepræsentation bestående af Bernoulli Euler bjælkeelementer. Denne model er programmeret af gruppen selv, og kan i vidt omfang konfigureres, så den kan modellere en given bjælkekonstruktion i rummet. Det er i forbindelse med strukturmodelleringen undersøgt, hvilken betydning det har for responset, om massen fra etagedækkene påsættes som punktlaster eller som en jævnt fordelt last over kernen. Efterfølgende er konstruktionen modelleret vha. en plade‐skivemodel i Abaqus, hvor der er gennemført en systemanalyse angående egensvingningsformer og –frekvenser. Denne undersøgelse skal klarlægge, hvilken betydning det har, at kunne modellere konstruktionen mere præcist mht. stivhed og massefordeling. Vindlasten er modelleret vha. to forskellige modeller. Først har det været ønsket at implementere en lastmodel, som er direkte afhængig af konstruktionsresponset uden særlig hensyntagen til modellens fysiske berettigelse. Dette er foretaget med den såkaldte Wakemodel, som er udviklet med henblik på estimering af strømkræfter på offshore rørledninger. Efterfølgende er der foretaget et parameterstudie af relevante fysiske størrelsers indflydelse på vindlasten vha. en 2d CFD‐analyse foretaget i ANSYS CFX. Heri er det identificeret, hvilke hovedkomponenter lastsignalet består af, og hvad disse afhænger af. Denne undersøgelse er foretaget for både et cirkulært referencetværsnit og det faktiske, parallelogramformede tværsnit. Resultatet fra analysen er herefter implementeret i gruppens beregningsprogram. Bygningens interaktion med jorden er først modelleret uendelig stiv, hvorefter der er forsøgt indført den såkaldte Lumped Parameter Model, som vha. diskrete mekaniske systemer kalibreret efter jordens frekvensafhængige stivhed, udgør en jordmodel med kun ringe beregningsbyrde. Dette er imidlertid ikke lykkedes grundet tidspres i projektets slutfase. Dog er det tilhørende teoriafsnit omkring LPM medtaget i rapporten.