De danske kyster har siden 1977 været omfattet af særlige nationale interesser og derigennem været beskyttet imod bl.a. nye sommerhuse og bebyggelse uden behov for kystnærhed. Kystreguleringen udgøres i dag særligt af forbudszonerne, strandbeskyttelselinjen og klitfredningszonen, og planlægningszonen, kystnærhedszonen. I november 2015 offentliggjorde V-regeringen vækstudspillet Vækst og udvikling i hele Danmark, hvori der indgår en række initiativer, der vedrører den nationale beskyttelse af kystområderne. Kystnærhedszonen ønskes her ophævet og landzonereglerne lempet, hvorfor kysternes beskyttelse reelt udsættes for en dobbelt-deregulering. I projektrapporten appliceres den internationale metode territorial impact assessment med formålet, at undersøge eventuelle territorielle effekter af udpegede initiativer fra vækstudspillet. Ved hjælp af metoden udarbejdes en impact assessment matrix, der udgør den analytiske ramme for analysen af de udpegede initiativer. Den primære empiri til analysen dannes på baggrund af en juridisk analyse af den eksisterende retstilstand og interviews med én ressourceperson og to embedsmænd fra hhv. Morsø og Aalborg Kommune. Analysens resultater viser, at der opstår negative territoriale effekter, herunder sporadisk bebyggelse, uplanlagt bebyggelse og uønsket bebyggelse i kystnærhedszonen. Initiativerne vurderes ikke at bidrage med øget vækst i yderkommunerne, men at forårsage at bykommunerne oplever øget pres på landzonen. Resultaterne diskuteres på baggrund af Planlovens formålsparagraf, hvor der ses uoverensstemmelser mellem initiativerne og de samfundsmæssige mål og hensyn.