Dette afgangsprojekt er udarbejdet på landinspektøruddannelsen ved Aalborg Universitet og omhandler de statslige myndigheders indflydelse på den digitale planprocedure. Denne indflydelse er eksemplificeret igennem en analyse af de kirkelige myndigheders indflydelse på lokalplanlægningen. I den sammenhæng er der igennem en foranalyse, der har til formål at redegøre for og klarlægge problemstillingen, redegjort for plansystemet i Danmark med henblik på at forstå, hvilke statslige myndigheder samt hvordan disse anvender deres indflydelse i forhold til plansystemet. Der er endvidere sat fokus på netop de statslige myndigheders indflydelse på lokalplanlægningen og den vetoret, som de statslige myndigheder har i forhold til lokalplanlægningen, jf. planlovens § 29, stk. 3. Yderligere er der i foranalysen redegjort for Kirkeministeriets opbygning og struktur med henblik på at tilegne sig en forståelse for, hvilken instans under Kirkeministeriet (de 10 stifter) der i praksis varetager opgaven med at gøre indsigelse og nedlægge veto imod et givent lokalplanforslag. På baggrund af indsigten i plansystemet, vetoretten og Kirkeministeriet er der efterfølgende udarbejdet en problemformulering, der søger at afklare, i hvilket omfang Kirkeministeriet har anvendt dets muligheder for at gøre indsigelse imod lokalplanforslag i en afgrænset periode fra 2010 til og med 2011. For at besvare problemstillingen er der udarbejdet en empirisk analyse af de lokalplaner, der henholdsvis er vedtaget, fremsat som forslag eller aflyst i 2010 og 2011. Analysen er foretaget på baggrund af data fra PlansystemDK, og derfor indeholder hovedanalysen også en gennemgang af PlansystemDK’s funktion og struktur i plansystemet i Danmark, herunder hvordan registeret fungerer i den digitale planforvaltning. Desuden indeholder hovedanalysen en gennemgang af de kirkelige interesser, som er de interesser, de kirkelige myndigheder skal varetage. Samtidig er det de interesser, der gøres indsigelse på baggrund af, hvis en plan strider imod interesserne. Den empiriske analyse er inddelt i tre faser, hvor den første fase er en GIS‐analyse, der har til formål at udpege de lokalplaner, der er henholdsvis vedtaget, fremsat som forslag eller aflyst, og som kan indeholde forhold, der kan påvirke de kirkelige interesser. Fase to er en manuel gennemgang af de udpegede lokalplaner med henblik på at afklare, hvorvidt der er gjort indsigelse af de kirkelige myndigheder imod en given lokalplan. Fase tre er en gennemgang af de lokalplaner, hvor der er registreret en indsigelse af et stift med fokus på at afklare, hvorvidt indsigelsen er en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 3, som indeholder et veto imod lokalplanen. Analysen viser, at der er behandlet 255 lokalplaner i 2010 og 2011, som kan indeholde kirkelige interesser. Af de 255 lokalplaner er der gjort indsigelse imod 28, hvoraf 18 har været indsigelser med vetovirkning. Af de 18 indsigelser med veto er det kun 3, som er blevet afgjort af miljøministeren (miljøcentrene). I den sammenhæng kan det konstateres, at de kirkelige interesser bliver varetaget. Endvidere kan det konstateres, at overgangen fra analog til digital planforvaltning ikke har medført, at de kirkelige interesser mangler varetagelse, og dermed må det kunne konstateres, at det digitale plansystem virker. Projektets metode til udpegning af lokalplaner, der kan indeholde forhold, som kan påvirke de kirkelige interesser, vil endvidere kunne anvendes af en række andre statslige myndigheder til udpegning af lokalplaner, der indeholder interesser for den pågældende myndighed.