• Anne Noa Madsen McLeman
Den vestlige verden er konstrueret af samfund bestående af krænkede individer, der som enkeltpersoner i samspil med hinanden, ikke står tilbage for at ytre sig om en stigende utilfredshed til samfundet, dets individer og institutioner. Sådan ser billedet i hvert fald ud, hvis man bevæger sig i nærheden af hvilket som helst medie, der dag efter dag kan rapportere om individers og gruppers utilfredshed rettet mod alverdens genstande. Fænomenet har i folkemunde fået tildelt navnet krænkelseskultur, og bruges i flæng om den kultur, der danner rammen for de vredesudbrud, der som oftest udspiller sig på de sociale medier. Vredesudbrud rettet mod virksomheder, personer eller tredje, der på den ene eller anden facon har formået at krænke mennesket i en sådan grad at det skal projekteres for skue til alle.Medierne bevidner i stigende grad om sager hvor større virksomheder grundet en sådan krænkelseskultur, tilsyneladende har set sig nødsaget til at tilbagetrække markedsføring og produkter grundet en gruppe menneskers følelse af at være blevet krænket. Undersøges de pågældende virksomheders efterfølgende kommunikation omkring hændelsen, står det klart, at disse i mere end ét tilfælde har benyttet en form for krisekommunikation, hvor der gives en absolut undskyldning for hændelsen, målrettet de individer, der skulle være blevet krænket over den enkelte sag. En undskyldning, der ikke blot lover om tilbagetrækning af de krænkende produkter eller markedsføring, men også lader virksomheden påtage sig fuld skyld og ansvar for den krænkende hændelse. Denne undskyldning er et resultat af et bevidst valg af krisekommunikation, og undersøgelsesområdet for dette speciale opstår dermed i krydsfeltet mellem krænkelseskultur og krisekommunikation. Herudfra dannes problemformuleringen ”Hvorfor ser vi en stigende udvikling af krænkelseskulturen i den vestlige verden, og hvordan påvirker virksomheders valg af krisekommunikation denne kultur?” Formålet med specialet er således en undersøgelse af fænomenet ’krænkelseskultur’ og dermed et forsøg på at bidrage til det begrænsede felt af litteratur, der findes om dette højest aktuelle og tilsyneladende nyopståede fænomen. Som en del af et større fænomen, tager dette speciale udgangspunkt i et casestudie, og nærmere specifikt Hennes & Mauritzs sag fra 2018, hvor den globale tøjvirksomhed blev udsat for tiltaler om racistiske tendenser i deres markedsføring, da de benyttede en mørk børnemodel til markedsføringen af en sweatshirt med teksten ”Coolest monkey in the jungle”. Hennes og Mauritz undskyldte for episoden og pådrog sig al skylden for de krænkedes beskyldninger. Produktet blev i samme ombæring fjernet fra virksomhedens kollektion. For at kunne besvare specialets problemformulering, tages der udgangspunkt i tre områder for undersøgelse: 1) en undersøgelse af Hennes & Mauritz identitet, 2) en undersøgelse af baggrunden for krænkelseskulturen og 3) en undersøgelse af Hennes & Mauritz benyttede strategi af krisekommunikation, dennes effekt og alternativer. Specialets videnskabelige ramme er socialkonstruktivismen, hvor der tænkes ud fra ideen om, at alle fænomener skabes i menneskets bevidsthed og udvikles i sociale relationer. Sådanne fænomener kan i specialet findes i udviklingen af en bestemt kultur og dannelsen af meninger, der skabes gennem mellemmenneskelig interaktion og refleksion. Der tages desuden udgangspunkt i hermeneutikken da der argumenteres for forskellige aspekter af meningsdannelse som resultat af afsættet for forståelse. Hermeneutikken benyttes desuden som arbejdsværktøj gennem hele specialet, da der arbejdes ud fra en proces, der bevæger sig frem og tilbage mellem forståelsen af enkeldele og helhed. Med afsæt i ovenstående undersøgelser konkluderes det, at krænkelseskulturen er et produkt af vores vestlige verdens postmodernistiske tendenser til at vende blikket indad, og dermed retfærdiggøre alt omkring os med udgangspunkt i dannelsen af vores egen livsstil gennem et selvfortalt narrativ. Virksomhedernes ’falden på knæ’ igennem en krisekommunikation, der giver den krænkede forbruger ret, resulterer ikke blot i, at den enkelte virksomhed går på kompromis med dennes identitet, men også giver forbrugeren en magt til at bestemme hvad der er rigtig og forkert. En magt der skævvrider den gensidige afhængighed der bør eksistere for kontinuerligheden af et postmoderne samfund.
SprogEngelsk
Udgivelsesdato3 jun. 2019
Antal sider79
ID: 304970374