Dette kandidatspeciale undersøger de samfundsmæssige udfordringer der opstår som konsekvens af samtidigheden af en række store og komplekse bygge- og anlægsprojekter i Danmark. Flere eksempler viser, at der allerede nu eksisterer problemer med at skabe tilstrækkelig konkurrence på udbud indenfor EU-direktivernes anvendelsesområde ved brug af traditionelle udbudsformer. En væsentlig udfordring består i den kapacitet de større danske entreprenører råder over, samtidig med entreprenørerne er blevet mere selektive og risikobevidste omkring opgaveudvælgelsen. Fremadrettet bør bygherrerne agere langt mere kollektivistisk og strategisk for at imødekomme den aktuelle markedssituation. Dette omfatterblandt andet udbudsprocessen, udbudsmaterialet samt timingen og mulighed for dialog i forbindelse med kommende udbud. Alt dette i bestræbelserne på at gennemføre de udbudte projekter i overensstemmelse med afgørende kriterier som tid, pris og kvalitet.

Nærværende kandidatspeciale tager afsæt i den kommende udbudslov, som folketinget vedtog den 19. november 2015 og som træder i kræft d. 1. januar 2016. Udbudsloven indeholder en række nye tiltag hvis formål skal sikre større fleksibilitet og en mindre rigid udbudsproces for både ordre- og tilbudsgiver.

Igennem behandlingen af problemstillingen har forfatterne oparbejdet det teoretiske fundament igennem et litteraturstudie. Efterfølgende indledes en empirisk undersøgelse gennem en række kvalitative forskningsinterview for at afdække hvorvidt den kommende udbudslov vil biddrage til mere attraktive udbud.

Igennem interviewstudiet afgrænses specialets primære fokusområde til udbudsproceduren udbud med forhandling. Ved ikrafttrædelsen af udbudsloven udvides adgangen til udbudsformen betragteligt.
Undersøgelsen viser, at der er bred enighed om at udbudsproceduren indeholder et stort potentiale hvis den anvendes korrekt. Udbudsformen finder især anvendelse ved komplekse projekter, hvor standardløsninger ikke er tilstrækkelige og hvor entreprenørens kompetencer kan bidrage til innovation og optimering af løsninger. Tilbudsgiver får desuden mulighed for at præsentere og nuancere sit tilbud under forhandlingerne. Eksisterer der uoverensstemmelser mellem tilbud og krav, har ordregiver og tilbudsgiver mulighed for i samarbejde at forhandle om disse elementer, hvorefter entreprenøren kan udarbejde et revideret tilbud. Der er imidlertid vide muligheder for forhandlingsemner som eksempelvis, pris, forbehold, organisation, proces, innovation, teknisk formåen mv..

Udbudsformen udgør nøglen til at identificere den rigtige entreprenør i relation til den givne opgave. Ordregiver får ved brug af udbudsformen dermed mere værdi for pengene.

Resultaterne fra undersøgelsen præsenteres for relevante nøglepersoner hos Region Nordjylland med henblik på at motivere til at overveje denne anderledes tilgang til en udbudsproces.
Afslutningsvis diskuteres hvorvidt denne udbudsform er den absolutte løsning på de skitserede udfordringer.