Specialet handler om, hvordan integrering af digitale undervisningsmidler kan styrkes. Etablering og implementering af ny didaktik, ny pædagogik og ny teknologi er alt sammen tiltag, som kan anskues – og bliver anskuet - på mindst tre niveauer: Mikro-niveau, hvor det handler om interaktionen mellem mennesker i lærings-miljøet, meso-niveau, hvor det handler om lokal organisering og ledelse og makro-niveau, hvor det handler om institutionelle rammer. I specialet bevæger jeg mig på meso-niveau, idet jeg analyserer den kommunale organisations mulighed for at støtte op omkring etablering og udviklingen af et ikt-integrerende udviklingsmiljø og på mikro-niveau, om end i et meta-perspektiv, idet jeg undersøger professionelle underviseres dialoger på de sociale medier om integrering af digitale undervisningsmidler.

På basis af forskningslitteraturstudier inden for den dialogisk-konstruktivistiske læringsforståelse går jeg ud fra, at det kræver en særlig kompetence hos underviseren succesfuldt at mestre integrering af digitale undervisningsmidler. Jeg definerer med udgangspunkt i litteraturen en sådan kompetence og kalder den fusionskompetence, som jeg udbygger til at omfatte, det jeg kalder ”kollaborativ improvisering”.

Med fusionskompetencen defineret, analyserer jeg dialoger i to online-fora som en slags stikprøve på undervisernes parathed i forhold til fusions-kompetencen og på basis af denne stikprøve formulerer jeg konceptuelt en aktuel zone for nærmeste udvikling af undervisernes fusionskompetence.

På den baggrund diskuterer jeg en lokal organisering og ledelsesmulighed for at styrke denne kompetence og ledelsesstrategi i en kommune.
Disse tråde samler jeg til slut i en redegørelse for et koncept, som kan støtte undervisningspraktikere i udviklingen af deres fusionskompetence