Forskning viser, at mennesker med skizofreni fra en tidligere alder oplever langt flere seksuelle problemer og dysfunktioner end baggrundsbefolkningen. Samtidig ses at seksualiteten og interessen for at indgå i intime forhold ikke afviger fra baggrundsbefolkningen. Men gruppen af mennesker med skizofreni er overordnet set langt mere utilfredse med deres sexliv og med at de seksuelle dysfunktioner påvirker deres samlede sundhed og trivsel. Seksuelle bivirkninger er en hyppigt rapporteret årsag til at afbryde den antipsykotiske behandling, hvilket kan resultere i forværring og/eller tilbagefald af psykotiske symptomer. Dette er ydermere problematisk, da forskning viser, at samtalen om seksualitet og seksuelle udfordringer ofte ikke finder sted i behandlingen af patienter med skizofreni.

Hensigten med denne afhandling er at få indsigt i oplevelser og erfaringer med seksuelle problemer og udfordringer hos mennesker med skizofreni samt at undersøge, hvordan det opleves at have eller ikke at have en samtale med en sundhedsprofessionel om seksualitet og seksuelle bivirkninger under en indlæggelse.
Formålet er at opnå øget indsigt til brug i det videre arbejde med patientgruppen, både ift. at supplere den eksisterende forskning på området og at forbedre den kliniske praksis med det overordnede mål at forbedre den seksuelle sundhed hos mennesker med skizofreni.

Afhandlingen tager udgangspunkt i den kvalitative forskningsmetode, hvorfor der benyttes semistrukturerede forskningsinterviews til at indsamle kvalitativ viden om oplevelsen af seksualitet og samtalen herom hos 4 indlagte patienter med skizofreni.

På baggrund af den indsamlede empiri kan det konkluderes, at informanterne i lighed med, hvad den eksisterende forskning viser, oplever seksuelle dysfunktioner, der påvirker både deres seksuelle, men også deres generelle sundhed og trivsel. Ligeledes viser undersøgelsen, at informanternes erfaringer med inddragelse af seksualitet og samtalen herom er mangelfulde. Afhandlingen peger på, at det skyldes et ”tovejstabu”, altså en tavshed fra behandlerens såvel som fra patientens side. 3 ud af 4 informanter giver dog udtryk for et stort behov for, at seksualitet inddrages som et fokuspunkt for pleje og behandling.