Specialet omhandlende Habermas og Kierkegaard tager udgangspunkt i en kritisk samfundsforståelse og modernitetskritik, hvor Kierkegaard fokusere på det eksistentialistiske perspektiv, tager Habermas udgangspunkt i en samfundsanalyse, omhandlende demokratiets udvikling fra det feudale samfund til det moderne. Her bliver individet i den tidsalder som Habermas beskriver som nyere, bestemt ved at mennesket bliver det værendes mål og midte. Det er derfor centralt at demokratiet, hvori individet lever, kan skabe et grundlag der kan få accept hos hele det væld af individer det repræsenterer. Så det ikke skal begrundes i ideologi eller religion. Identificering af dette problemfelt handler derfor med Kierkegaard - det enkelte individs projekt og om individets bliven fri og klar til at stille validitetskrav. Det drejer sig om at fuldende Habermas projekt i det deliberative demokrati med Kierkegaards tilgang til individet.