Abstract
Dette speciale udspringer af en interesse for, hvordan der arbejdes med borgere med ADHD i det sociale arbejde. Formålet med dette speciale er således at tage afsæt i det konkrete sociale arbejde, der udføres i forhold til borgere med ADHD, da vi på den måde får adgang til viden om hvordan målgruppen opfattes og hvilke typer af individer der stræbes efter i samfundet i dag. Nærværende speciale er således interesseret i at afdække hvilke rationaliteter, der ligger bag et bestemt udviklingsprojekt målrettet ledige med ADHD og hvilke konsekvenser sådanne dominerende rationaliteter har for målgruppen. Undersøgelsen er et kvalitativt casestudie, hvor der tages empirisk afsæt i et beskæftigelsesfremmende udviklingsprojekt i Randers Kommune, og ved hjælp af kvalitative interviews, observationsstudier samt dokumentanalyser, søges specialets problemstilling besvaret. Specialets problemstilling undersøges endvidere, med udgangspunkt i Mitchell Deans governmentality-analytik, der muliggør en undersøgelse af de rationaliteter, der ligger bag måden, hvorpå forskellige befolkningsgrupper styres. Denne teoretiske og analytiske strategi giver således et godt udgangspunkt til at undersøge, hvilke rationaliteter der er styrende for den sociale indsats målrettet ledige med ADHD. I forlængelse heraf anvendes Erving Goffmans teorier om samhandling og stigmatisering til forståelse af, hvilke konsekvenser de dominerende rationaliteter har for målgruppen. Undersøgelsen viser, at den sociale indsats i Randers kommunes udviklingsprojekt trækker på flere forskellige rationaliteter, og der er således klare eksempler på en beskæftigelsesfremmende rationalitet, en risikorationalitet og en markedsrationalitet. Specialet har endvidere påvist, at disse rationaliteter alle har træk fra en neoliberalistisk styringsrationalitet. Det er i forlængelse heraf konkluderet, at målgruppen tildeles et miskrediterende stigma, idet de ikke lever op til de dominerende rationaliteter i samfundet og dermed bliver målgruppens karaktertræk uforenelige med den stereotype forestilling om, hvordan målgruppen bør agere.