Der har længe i Danmark været fokus på samling og deling af helbredsoplysninger, og flere sundhedspersonaler har via revision af Sundhedsloven i 2011, fået adgang til opslag i borgernes sundhedsoplysinger. Borgerne skal selv tage initiativ til at nægte samtykke til opslag og deling af egne helbredsoplysninger. Borgernes mulighed for at angive negativt samtykke og begrænse indsyn i egne helbredsoplysninger varierer alt efter hvilket it-system borgerens oplysninger befinder sig i, og indhentning af samtykke sker ofte på papir lige inden behandling starter op. Borgernes retsstilling i forbindelse med selvbestemmelses over hvem der skal have adgang til ens oplysninger, efterleves ikke i sundhedsvæsenet i dag. Den fortrolighed der bør være omkring borgernes helbredsoplysninger synes under pres. Hvordan efterlever vi den fortrolighed, tillid og troværdighed som der bør være mellem borger og sundhedsvæsen?

Vi ønsker at undersøge om det er muligt at designe et samtykkeregister med fokus på borgeren. Vil vil komme med en vurdering af om et samtykkeregister vil give borgerne og sundhedsperosnalet en bedre håndtering af de retmæssige samtykker i forbindelse med opslag og deling af helbredsoplysninger, end vi set det idag.

Ovenstående problemstilling undersøger vi med udgangspunkt i afklaring af samtykke håndtering i tre forskellige systemer. Vi har valgt at tilgå problemstillingen med hovedsagelig kvalitative metoder, som interview, spørgeskemaundersøgelse, analyse af dokumenter og produktkataloger. Med udgangspunkt i Müllers teknologiforståelse vil vi se nærmere på de arbejdsgange og processer der er omkring håndteringen af borgernes samtykke. Netop borgeren er vores fokus i denne undersøgelse, og vi vil med brug af Grounded Theory danne vores egen teori og forståelsesramme om borgerens muligheder og behov i forbindelse med afgivelse af negativt samtykke.

På baggrund af analysen vil vi diskuterer vores fund ud fra de fire områder i Müllers teknologiforståelse. Diskutionen vil tage udgangspunkt i tre niveauer, nemlig individ-, organisations- og samfundsniveau. Med brug af Activity Theory vil vi belyse de subjektive handlinger i arbejdsprocesser ved afgivelse af negativt samtykke.
Diskution og fund fra analysen danner grundlag for design af et samtykkeresiter, der præsenteres sammen med en afsluttende vurdering af om et register hvor borgerens selv kan registrere egne samtykker, vil give borgerne og sundhedsperosnalet en mere fornuftig håndtering af de retmæssige samtykker i forbindelse med opslag og deling af helbredsoplysninge.