Baggrund:
Forløbskoordination er et nyt tiltag i det danske sundhedsvæsen, der forventes at kunne lede til bedre koordinering af patientforløb, understøtte patienten i fremskredne sygdomsstadier samt øge patientens egenomsorg. Der foreligger ingen danske studier af omkostningseffektiviteten af forløbskoordination, men på trods heraf ansættes der forløbskoordinatorer rundt om i landets kommuner. Formålet med denne opgave var derfor at tilrettelægge et studiedesign, der muliggør afdækning af de kliniske og økonomiske konsekvenser af kommunalt forankret forløbskoordination.

Metode/design:
Studiet blev designet som et RCT med udgangspunkt i patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Sammensætningen af studiet blev baseret på evidens vedr. koordinerende indsatser, både nationalt og internationalt, samt via informationer fra interviews med relevante nøglepersoner. Antallet af indlæggelser blev valgt som studiets primære effektmål, hvorimod livskvalitet og mortalitet blev valgt som sekundære effektmål. Patienterne randomiseres til to grupper, hvor interventionsgruppen modtager hhv. standard behandling + tilknytning af en forløbskoordinator, hvorimod kontrolgruppen kun modtager standard behandling. Begge grupper følges i ét år, hvor der løbende vil blive foretaget monitorering i form af udfyldelse af St. George Respiratory Questionnaire (SGRQ), EuroQol (EQ-5D) og SF-12. Omkostningerne og de fundne effekter for patienterne i både interventions- og kontrolgruppen vil blive sammenholdt i en cost-effectiness analyse (CEA) og en cost-utility analyse (CUA).

Diskussion:
Studiet forventes at give klarhed over, hvorvidt forløbskoordination bør oprettes som en fast standard rundt om i kommunerne til understøttelse af KOL patienter i deres sygdomsforløb. Såfremt studiet viser sig at resultere i effekter, der opvejer omkostningerne forbundet med at indføre forløbskoordination, forventes studiet at kunne give kommunerne retningslinjer til formuleringen af forløbskoordinatorernes arbejdsopgaver.