Resumé
Dette speciale behandler den tyske bestseller Der nasse Fisch og dennes filmatisering Babylon Berlin. Volker Kutscher er forfatteren til Der nasse Fisch, som er den første bog i Gereon Rath-serien, som i alt består af otte bøger. Filmatiseringen er varetaget af de tre regisseurer Tom Tykwer, Hendrik Handloegten og Achim von Borries. Filmserien har haft det største budget for en ikke-engelsksproget serie nogensinde: Knap 40 millioner Euro for de to første sæsoner. Både bogen og filmen har opnået verdensomspændende succes, især efter Babylon Berlin løb over skærmen.
Volker Kutscher såvel som Tom Tykwer, Hendrik Handloegten og Achim von Borries genskaber mellemkrigstidens vilde Berlin – de gyldne tyvere – i krimiserien om kriminalkommissær Gereon Rath. Igennem sit detektivarbejde oplever Gereon på godt og ondt alle sider af det tyske samfund under Weimar republikken. Han oplever fattigdommen hos samfundets nederste lag, mens samfundets rigeste har overflod af penge. I værkerne fokuseres der på den ene side på Berlin som frembuldrende og åbensindet, med natklubber, transvestitter og seksuel frihed. Dog lurer mafiaen under overfladen og kontrollerer flere af de populære natklubber – blandt andet den legendariske Moka Efti. På den anden side vises en politisk konflikt, hvor partier og fraktioner kæmper for hver sin sag, og historiske begivenheder genskabes. En fascinerende rejse ind i en næsten glemt tid – en tid inden Adolf Hitler og nationalsocialismen tog ved, og ledte Tyskland ind i totalitarisme og undergang.
Dette speciale vil undersøge bogen Der nasse Fisch med henblik på en karakterisering som historisk fiktion. For at brede perspektivet ud, vil Babylon Berlin blive inddraget, og de to værker vil blive sammenholdt. Specialet indeholder derfor en analyse af begge værker. Analysen tager udgangspunkt i Ansgar Nünnings typologi af historiske romaner. Peter Nussers ansats bruges til analysen af kriminalromanens genre.
Både Der nasse Fisch og Babylon Berlin vækker erindringskulturen til live. Erindringskulturen bevirker, at fortiden bliver til stede i nutiden – en slags historiebrug, der gør sig gældende i en hverdagssammenhæng, og ikke på samme måde, som den videnskabelige form for historie.
Ud fra analysen kan det konkluderes, at Der nasse Fisch og Babylon Berlin deler mange fællestræk inden for Ansgar Nünnings typologi, såvel som kriminallitteraturens genre. Overordnet set lader begge værker sig placere i feltet mellem Nünnings kategorier ”realistisk historisk roman/fiktion” og ”revisionistisk historisk roman/fiktion”. Babylon Berlin tenderer mere mod den revisionistiske
historiske fiktion, da den indeholder kontrafaktisk historieskrivning og dramatiserer handlingen yderligere, mens Der nasse Fisch tenderer mere mod den realistiske historiske roman, da den forsøger at holde handlingen i et historisk autentisk rum. På samme måde kan de begge karakteriseres som thrillers, men Babylon Berlin er en mere udpræget thriller end Der nasse Fisch, da Babylon Berlin indeholder mere action, spænding og drama, hvor Der nasse Fisch indeholder flere elementer fra detektivromanen og lægger vægt på at vise hverdagen.