I dette projekt undersøger jeg den danske public-service kanal Danmarks Radio (DR) og dens børneafdeling Ramasjang i forhold til, hvordan børne-tv kan bruges som et kulturelt lærings- og dannelsesværktøj. Den danske public service-kanal DR er bundet af public-service kontrakten, der dikterer retningslinjer, som Ramasjangs børneindhold skal følge, så børn har sikkert indhold at se uden påvirkning fra annoncører, da DR er finansieret af det danske skattesystem. Jeg analyserer to populære børneshows adskilt af årtier for at se, hvordan indholdet for børn har ændret sig gennem årene med hensyn til læring og dannelse. De to cases er Bamses billedbog af Katrine Hauch Fausbøll i 1983 og Onkel Reje-samlingen af ​​programmer, der spænder fra 2012 til 2021 lavet af Mads Geertsen, der også spiller hovedrollen. Til sidst analyserer jeg Ramasjang-apps til smartenheder for at finde ud af, hvordan DR kan opnå flere læringssituationer med transmediehistoriefortælling og kommunikation mellem de forskellige medier, og hvordan interessen for karaktererne engagerer børn til at prøve app-spillene og derfor engagere sig i den samme 'univers' i et andet medie med andre affordancer. For at lave denne analyse af, hvordan dansk børne-tv kan bruges som et læringsværktøj, vil jeg anvende læringsteori af Knud Illeris, der viser, hvad læring er, og hvordan man lærer. Men for at danne bro mellem generel læring og læring med audiovisuelle medier anvender jeg også teori om 'mediepædagogik', der viser, hvordan børn kan lære med audiovisuelle medier. Til sidst anvender jeg teori på tværs af medier for at vise, hvordan Ramasjang-karaktererne kan engagere børn, uanset hvilke medieplatforme de optræder på.
Ydermere vil min analyse vise, at begge sager kan lære seerne ved at vise generelle situationer, som enhver seer kan støde på i deres hverdag, som børn, der er uenige og bliver fjender, før de går op i kløften mellem dem og bliver venner igen, som vist i Bamses billedbog eller hvordan man opfører sig blandt andre i begge tilfælde. Analysen vil på samme måde demonstrere, hvordan forskellene i, hvordan forestillingernes indhold formidles og udvikler sig fra den observerende teaterstil i Bamses billedbog til den mere nutidige filmstil af Onkel Reje. Ligesom mæglingsstilen har ændret sig, så har indholdet fra de uskyldige skuespil af Bamses billedbog til Onkel Rejes gamified eventyr. Ramasjangs kommunikation på tværs af medier mellem traditionelt flow-tv og digitale apps underviser gennem videospil, der kræver, at spilleren finpudser deres færdigheder som hukommelse og øje-hånd-koordination for at kunne gå videre til næste fase eller for at vinde spillet. Disse konkurrenceelementer tjener som en stor motivation for spilleren til at holde dem i gang og træne deres færdigheder. Afslutningsvis vil denne artikel afsluttes med en diskussion om, hvor effektiv DR’s potentielle rækkevidde er i forhold til, hvor mange børn den danske public-service kanal kan få til at se eller interagere med Ramasjangs indhold.