Dette speciale afslutter Kandidatuddannelsen i Kriminologi på Aalborg Universitet, og retter sig særligt mod det forebyggende arbejde med kriminalitetstruede unge i subkulturelle gadefællesskaber, som færdes i periferien af afvigende, uroskabende og kriminelle grupperinger. Specialet er udarbejdet i et samarbejde med Københavns Kommunes 18+ indsats, som via forskellige tiltag og indsatser arbejder med denne målgruppe af unge.

Undersøgelsen er et kvalitativt studie, hvis empiriske grundlag består af 13 interviews med 18+ medarbejdere. Den teoretiske ramme vil, for at forstå, hvad der særligt kendetegner indsatsens målgruppe, bestå af bidrag fra den tidlige subkulturforskning ved Chicagoskolen, til nyere Bourdieu-inspirerede studier af subkulturelle ungegrupperinger i henholdsvis en amerikansk og en nordisk kontekst. Undersøgelsen inddrager ydermere elementer fra den nyere risikofokuserede forskning, idet dette forebyggelsesparadigme præger en stor del af det kriminalitetsforebyggende område i en dansk kontekst.

Formålet med undersøgelsen er, at identificere de forhold og faktorer, der af områdets aktører, betragtes som afgørende for målgruppens udfordringer og behov for en indsats, med henblik på at forstå fokusområderne i den praksis, der udspringer af denne forståelse. Undersøgelsen bidrager dermed med viden om, hvilke forhold og faktorer, der ifølge nogle af de aktører som befinder sig tættest på feltet, enten øger eller mindsker sandsynligheden for at unge udvikler afvigende eller kriminel adfærd, og dermed hvilke forhold arbejdet med de unge bør rette sig mod, og ikke mindst have øget fokus på i fremtiden.

Undersøgelsen viser, at medarbejderne tillægger de unges opvækstvilkår, socioøkonomiske baggrund, og en række risikofaktorer med betydning under opvæksten og i ungdommen, en afgørende betydning for deres begrænsede samfundsmæssige muligheder og øgede risiko for at ende i en kriminel løbebane. Medarbejderne er ydermere særligt optagede af, at de unges mangeårige interaktion med omgivelserne ofte resulterer i en svær form for marginalisering og en grundlæggende fremmedgørelse overfor samfundet, der får afgørende betydning for deres selvforståelse og narrative fortællinger om sig selv, som henholdsvis afvigere, eller ofre for de omstændigheder de er underlagt, og dermed for, deres handlinger gennem livet.

Ud fra disse forståelser, og med erkendelsen af, at de unge har været omfattet af en række forhold og faktorer gennem opvæksten, der ikke kan ændres, er medarbejdernes praksis først og fremmest centreret omkring, at sætte beskyttende ind overfor dynamiske risikofaktorer, som kan have betydning i ungdomsårene, og som der dermed findes en reel mulighed for at påvirke. På trods af medarbejdernes fokusering på betydningen af, at have været omfattet af svær marginalisering og flere risikofaktorer gennem livet, anser medarbejderne dog ikke de unge som passive ofre for de omstændigheder de er underlagt, men derimod som ressourcestærke aktører der blot skal lære at anvende deres ressourcer i det ordinære samfund. En stor del af 18+ arbejdet handler dermed om, at overskride de unges narrative afviger- og offerfortællinger, idet disse blot medvirker til at fastholde dem i en marginaliseret position.

Medarbejdernes praksis udspiller sig dermed i spændingsfeltet imellem, at forstå de unge som relativt fastlåste i sociale baggrundsvariable og som ressourcestærke aktører der, på trods af den situation de befinder sig i, har mulighed for at påvirke og forandre deres egne liv. På trods af, at der kan gøres meget for målgruppen, ved at sætte beskyttende ind overfor risikofaktorer og ved at påvirke de unges adfærd, og den selvforståelse, der bliver afgørende for deres handlinger gennem livet, så forekommer der dog, fortsat nogle væsentlige samfundsmæssige udfordringer, der gør det vanskeligt for de unge at opnå en fuldgyldig inklusion i samfundet, og som kræver noget særligt af medarbejdernes brobygningsarbejde og samarbejde med omverdenen.