I nærværende speciale har vi undersøgt, hvilken funktion og betydning et tværsektorielt styringsnetværk har for etableringen af en socialøkonomisk virksomhed, og hvilke muligheder og udfordringer det afføder at anvende denne styreform. På baggrund af casestudiet af styringsnetværket omkring den socialøkonomiske virksomhed INSP! Mad kan vi konkludere følgende.

FUNKTION OG BETYDNING
Netværksaktørerne udgør den institutionelle ramme om den socialøkonomiske etablering og medvirker til at definere det sociale arbejde med ledige matchgruppe 2-borgere i INSP! Mad. Aktørerne har betydning for INSP! Mads etablering, ved at de indtager en styringsmæssig nøgleposition i kraft af de funktioner de udfylder.
INSP! Mad er drivkraften i netværket i kraft af lederens funktion som iværksætter og ”direktør”. Lederen er ”edderkoppen”, der vedligeholder og skaber relationer til aktører, som er afgørende for at INSP! Mad går fra projektidé til økonomisk bæredygtig socialøkonomisk virksomhed.
Jobcenteret legitimerer beskæftigelsesindsatsen ved at købe aktiveringspladser i pilotperioden. Jobcenteret udfylder dermed et konkret behov for økonomisk kapital og visitation af ledige til indsatsen. Samtidig skaber jobcenterchefen netværk og har autoritet til at påvirke jobcenterets praksis på området.
Afklaringscenteret udfylder et konkret behov ved at varetage den socialfaglige opgave i pilotperioden. Herigennem legitimerer Afklaringscenteret det sociale arbejde i beskæftigelsesindsatsen, hvilket har været afgørende for, at Ministeriet og Jobcenteret har indvilget i at bidrage med kapital.
Center for Socialøkonomi legitimerer INSP! Mad som socialøkonomisk virksomhed, hvilket har haft betydning for Ministeriets projektbevilling og kontrakten med Jobcenteret. Konsulenten udfylder et konkret behov for vejledning og facilitering af den socialøkonomiske udvikling ved at bevidstgøre lederen af INSP! Mad om de socialøkonomiske dimensioner. Konsulenten er samtidig netværksfacilitator, der skaber adgang til centrale aktører og felter.
Ministeriet legitimerer indsatsen og udfylder et konkret behov for opstartskapital igennem projektbevillingen. Sagsbehandleren giver adgang til det politiske felt og kan potentielt medvirke til politikudvikling, som gavner INSP! Mad som socialøkonomisk virksomhed.
Det kan konkluderes, at forståelsen af det socialøkonomiske og udformningen af praksis konstitueres af de involverede aktører, og det har derfor betydning, hvilken forståelse der opnår hegemoni, og hvilke aspekter der vægtes.
Aktørerne vægter ikke den sociale dimension i det socialøkonomiske væsentligt i deres netværkspraksis, og det har betydning for det sociale arbejde i INSP! Mads etableringsfase.

MULIGHEDER
Det har positiv betydning for etableringen af INSP! Mad, at alle relevante aktører omkring beskæftigelsesindsatsen samles og udbygger deres interne relationer, udveksler viden og får mulighed for at løse eventuelle konflikter. INSP! Mad må agere i forhold til det kommunale beskæftigelsessystem og de ikke altid befordrende rammebetingelser, der gælder her. Det kan konkluderes, at det er mulighedsskabende at Jobcenteret som central aktør er involveret i styringsnetværket, da det skaber rum for at forhandle fælles praksis og giver systemet øget forståelse af det sociale arbejdes potentialer og vilkårene i en socialøkonomisk virksomhed.
Det er samtidig væsentligt at konsulenten fra Center for Socialøkonomi kan fastholde og facilitere den socialøkonomiske udvikling, mens sagsbehandleren fra Ministeriet kan legitimere og formidle indsatsen på ministerielt niveau.
Det er endvidere mulighedsskabende, at aktørerne repræsenterer forskellige faglige felter og internt kan supplere hinanden med deres respektive viden og erfaring i etableringsfasen.
Styringsnetværket medvirker således til et bredere funderet ejerskab, så INSP! Mad ikke i samme grad står alene med ansvaret for etableringen.

UDFORDRINGER
Det kan konkluderes, at der er udfordringer forbundet med at konkretisere samarbejdsflader, opnå enighed om målgruppen og visiteringen og skabe klarhed og ansvar for udviklingen af det socialøkonomiske.
Vi havde en forestilling om, at aktørerne i netværket ville have fokus på de sociale dimensioner i deres definition af socialøkonomisk virksomhed, og at de ville lægge vægt på at definere og tilrettelægge det sociale arbejde som et alternativ til eksisterende kommunal aktiveringspraksis. Dette viste sig ikke at være tilfældet.
Aktørerne har forskellige interesser, som ikke altid kan forenes og imødekommes af den sociale entreprenør. De magtfulde spillere har en allerede etableret praksis, som kan være svær at udfordre og ændre. De øvrige aktører føler ikke nødvendigvis et ansvar for udviklingen af det socialøkonomiske som noget ”alternativt”, men har først og fremmest fokus på deres funktioner og interesser i indsatsen.
Den manglende prioritering af det sociale kan samtidig forklares med, at der ikke er viden om, erfaring med og fokus på alle dimensioner af socialøkonomiske virksomheders definition og praksis hos netværkets aktører. Derudover er rammebetingelserne på beskæftigelsesområdet med til at definere og begrænse styringsnetværkets handlerum.

NETVÆRKSPARADOKS
Opsummerende kan det konkluderes, at den sociale entreprenør må agere i et netværksparadoks. Netværksbånd åbner for muligheder, men kræver tid, overskud og ressourcer og skaber udfordringer for den socialøkonomiske praksis.
INSP! Mad både påvirkes af og tilpasser sig sine omgivelser og rammebetingelserne i transformationen af indsatsen fra projekt til virksomhed. Det kræver tilpasning til de eksisterende strukturer uden at det unikke og nyskabende ved det socialøkonomiske må forsvinde.
Det er svært at opnå en sådan balance, når socialøkonomisk virksomhed etableres i et styringsnetværk, der knytter magtfulde offentlige aktører tæt på praksis. Det synes særligt udfordrende, når den sociale entreprenør og de øvrige aktører ikke har viden om og erfaring med socialt arbejde i en socialøkonomisk kontekst.