Denne specialeafhandling undersøger, hvordan virksomheder kan øge deres organisatoriske robusthed, således at de proaktivt kan håndtere de udfordringer, som de i fremtiden vil møde. I de sidste år, har der været en øget diskurs omkring virksomheder som ønsker robuste medarbejdere. Men som professor og filosof Ole Foght Kirkeby (2017), problematisere kan det ikke være de ansatte der bærer ansvaret alene. Med dette speciale har jeg til formål at genintroducere begrebet resiliens med et ekstra fokus på virksomheders ansvar for at fremme kollektiv robusthed i deres organisationer, som kan øge de ansattes individuelle robusthed. Jeg argumenterer her for at dette vil kunne skabe en kausal sammenhæng, hvor den kollektive robusthed øget den individuelle robusthed, som dertil øger den kollektive robusthed, hvilket vil øge den organisatoriske robusthed og dermed stille organisation stærkere i forhold til at imødegå kritiske situationer.

Specialet anvender det danske ord robusthed som overensstemmelse med det engelske ord resiliens med følgende definition: Organisationens evne til at overkomme en kritisk situation og herefter udvikle handlekapacitet gennem den herigennem tillærte erfaring. Dette ved, at organisationen påtager sig en proaktiv tilgang i relation til opbygningen af kollektiv- og individuel robusthed som øger organisationens krisehåndtering i form af situationsbevidsthed og håndtering, efterfulgt af øget tilpasningsevne.

Som teoretisk fundament for skabelsen af en robust organisation anvendes Karl E. Weick og Kathleen M. Sutcliffe (2015) teori omkring High reliability organisations og deres fem principper for robusthed. Hertil anvendes De engelske psykologer, Cary L. Cooper, Jill Flint-Taylor og Michael Pearn (2013), som fundament for at øge den individuelle robusthed i den organisatoriske kontekst. Hertil søges der inspiration fra Sebastian Raetze, Stephanie Duchek, M. Travis Maynard og Michael Wohlgemuths (2021), Stephanie Duchek (2020), Cynthia A. Lengnick-Hall, Tammy E. Beck, og Mark L. Lengnick-Hall, (2011) samt Dmitry Leykin, Mooli Lahad, Odeya Cohen, Avishay Goldberg og Limor Aharonson-Daniel (2013).

Undersøgelsen foretages i form af et pragmatisk funderet aktionsforsknings design, baseret på nyere forskning på feltet: Organisatorisk robusthed. Med en arkitekt virksomhed (n=16) som case undersøges det, hvordan der kan skabes viden omkring, hvilke processer og tiltag, der kan understøtte udviklingen af en robust organisation.

Med udgangspunkt i et mix metode design gennemføres undersøgelsen baseret på tre forskningsspørgsmål: Undersøgelsen af fokuseret på tre erkendelses interesser, (1). Diagnostierende, (2) Forløbs perspektiv og (3) evalueringsperspektiv.


Specialeafhandlingen finder at Weick og Sutcliffe (2015) samt Cooper et al (2013) teori fremstår relevant i relation til at øge robustheden, hertil fremkommer imidlertid manglende elementer som motivation, fællesskab og decentralisering, som også fremstår som centrale for at skabe robuste organisationer. Med udgangspunkt i Specialeafhandling fremstår tid og prioritering som en væsentlig faktor, hvorved det vurderes at det kræves øget tid for at implementerer en organisatorisk robusthed. Den empiriske data underbygger imidlertid værdien af processen og trin. Hertil fremstiller specialeafhandlingen med udgangspunkt i nærværende undersøgelse en model med syv faktorer, der kan danne fundament for øget empirisk forskning, i relation til hvordan den organisatoriske robusthed kan øges.