Undersøgelsen belyser, hvordan pædagoger og pædagogmedhjælpere fra henholdsvis Københavns Kommune og Guldborgsund Kommune, der arbejder med børn i alderen nul til seks år, investerer i deres velvære, krop og sundhed med henblik på at opnå sundhedskapital. Desuden belyser undersøgelsen, hvilke kommunale ligheder og forskelle, der forekommer samt hvilke årsager og værditillæggelser, der ligger bag investeringerne. Undersøgelsen er udformet som en mixed methods-undersøgelse, hvor kombinationen af kvantitativ survey og kvalitative interviews giver mulighed for at indhente en stor mængde empiri, der både undersøges i bredden og i dybden. Det kvantitative survey er benyttet med henblik på at skabe et bredt overblik over, hvordan populationen af respondenter betragter deres velvære, krop og sundhed, og de overordnede årsager hertil. Den kvalitative empiri supplerer resultaterne af survey-undersøgelsen, da den giver mulighed for at gå i dybden med årsager til investeringerne i sundhedskapital. Kombinationen af metoderne giver således mulighed for at belyse tendenser inden for pædagoger og pædagogmedhjælperes investeringer i sundhedskapital samt mulige årsager hertil. Tilgangen til undersøgelsen har været strukturalistisk konstruktivistisk, hvilket indebærer, at det enkelte menneske er påvirket af objektive strukturer og sociale konstruktioner, som mennesker skaber i samspil. Strukturerne og konstruktionerne bliver bestemmende for, hvordan mennesket handler. Det vil sige, at undersøgelsen foretages med udgangspunkt i det enkelte menneskes subjektive opfattelser, hvormed der tages afstand fra, at viden generaliseres og løsrives fra enhver kontekst. Den teoretiske ramme udgøres af Pierre Bourdieus begreber habitus, felt, kapitaler og doxa samt Kristian Larsens begreb sundhedskapital, der omfatter fem forskellige kroppe; diet body, mental body, physical body, chemical body og surgery body. Empirien udgøres af seks kvalitative interviews med tre pædagoger fra henholdsvis Guldborgsund Kommune og Københavns Kommune samt en survey-undersøgelse besvaret af 118 respondenter, der ligeledes er pædagoger eller pædagogmedhjælpere fra de to kommuner.

Der forekommer en række kommunale forskelIe i, hvorledes der investeres i velvære, krop og sundhed, med henblik på at opnå sundhedskapital. I det følgende forekommer der eksempler på nogle af forskellene. Der forekommer kommunale forskelle, idet det i Københavns Kommune er mere udbredt at benytte økologiske fødevarer, mens det i Guldborgsund Kommune er mere udbredt at indtage traditionel dansk mad. Der investeres også forskelligt i den mentale krop, da de strukturelle omgivelser i de to kommuner lægger op til forskellige investeringer. Med det menes, at naturlige omgivelser i Guldborgsund Kommune har en meditativ indvirkning på den enkelte, mens der i Københavns Kommune er mere behov for at institutionalisere meditation og mindfulness. Den fysiske krop tillægges forskellig værdi i de to kommuner. I Københavns Kommune fremgår der en større tendens til at dyrke hårdere fysisk træning - herunder fitness - mens lettere fysisk træning primært dyrkes i Guldborgsund Kommune. Flere investerer i den medicinske krop i Guldborgsund Kommune via medicin for at behandle eller forebygge sygdomme, mens der i Københavns Kommun i højere grad benyttes andre lægemidler. Overordnet set tillægges aktiviteter inden for den kirurgiske krop ikke særlig værdi i forhold til velvære, krop og sundhed. Der fremgår dog en lille overvægt af brugen af kirurgi i Guldborgsund Kommune i forhold til i Københavns Kommune. Det konkluderes, at der er mange forskellige måder at investere i velvære, krop og sundhed på, hvilket afhænger af de forskellige sociale sammenhænge samt forskellige strukturer - herunder de præferencer der tages med fra opvæksten. Eksempelvis fremgår det, at flere af informanterne dyrker de sportsgrene, som de har dyrket gennem deres opvækst, og at deres kostvaner i dag, i høj grad afspejler de kostvaner, de har haft gennem opvæksten. Det konkluderes yderligere, at de værdier, der anses som legitime i de felter, subfelter og sociale rum, man begår sig i, også har stor betydning for, hvorledes der investeres i velvære, krop og sundhed med henblik på at opnå sundhedskapital. Det er således de fælles forståelser, der bestemmer den enkeltes oplevelse af velvære, krop og sundhed, og der er derfor store forskelligheder i, hvad der tillægges værdi i forhold til dette. Desuden konkluderes det, at der er en lang række strukturer, der får indflydelse på den enkeltes måde at handle på. Særligt alder, køn, økonomi, opvækst og socialt samvær har betydning for måden, hvorpå der ageres. Desuden er erhvervet som pædagog eller pædagogmedhjælper af stor betydning for, hvordan der investeres i velvære, krop og sundhed, fordi der stilles krav til den “rette” kropslige fremtoning, der signalerer, at arbejdet kan varetages på bedst mulig vis.