Resume
De tre eksisterende veteranhjem, i Danmark, slog dørene op i 2010, som et fristed for tidligere udsendte soldater. Igennem snart fem år har det vist sig, at blandt de veteraner, der benytter sig af veteranhjemmet i København, er der ca. 70 procent der har psykiske problematikker. I 2014 udkom en rapport fra markedsanalyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion med en evaluering af veteranhjemmene. I Rapporten stod der blandt andet, at veteranhjemmene formår at rumme de psykisk dårligste veteraner som samfundets nuværende tilbud ikke formår at rumme. Veteranhjemmet drives af frivillige med mange forskellige baggrunde og motivationsgrunde til at være en del af stedet. Baggrunden for denne undersøgelse af feltet er båret af en undren over den frivillige sociale indsats, der ydes på veteranhjemmet. Igennem kvalitative interviews med både veteraner, frivillige og en ledelsesinformant, er der fremkommet et omfangsrigt empirisk materiale. Qua en hermeneutisk videnskabsteoretisk retning er der tolket på empirien og de fremkommende in-vivo termer. Af empirien er der tolket, at den frivillige sociale indsats på veteranhjem København er præget af social kapital, anerkendelse, det fælles tredje, recovery, habitus, stigmatisering og afvigelse. De frivilliges bidrag er betinget af personlig kemi og relationer iblandt de frivillige og veteraner. Derfor er indsatsen meget individuel og præget af relationer. Empirien peger endvidere på, at veteranhjemmet er et unikt sted, der kan tilbyde noget andet end samfundet kan. Dette synspunkt giver både blandt frivillige og veteraner udtryk for. Veteranerne finder noget genkendelighed i veteranhjemmet, noget genkendeligt fra deres tid som soldater, hvor kammeratskabet r en bærende del. Veteranhjemmene giver mulighed for dannelse af netværk, der gør, at veteranerne kan støtte hinanden internt.
Måden denne undersøgelse er grebet an på, er ved at forsøge at gøre alle beslutningsprocesser transparente for læseren. Læseren indføres i hvilken viden der foreligger om frivillighed og veteraner, som kunne være relevant baggrundsviden at have. Endvidere er måden hvorpå empirien er indsamlet, håndteret og anvendt, beskrevet i metodeafsnittet. Analysen og teorier, som er fremkommet af empirien, underbygges ved hjælp af citater. Fremadrettet kan denne undersøgelse medvirke til, at andre der har berøringsflade med veteraner og andre veteranhjem får indsigt i, hvilket socialt arbejde, der gavner psykisk sårbare veteraner. Endvidere vil dette speciale kunne bidrage til viden om frivilligt socialt arbejde med udsatte grupper i samfundet.