Nærværende speciale behandler, hvordan demokratisk deltagelse i planlægning af havet kan øge den miljømæssige bæredygtighed. Specialet er således baseret på EU’s direktiv om Maritim Fysisk Planlægning og Danmarks første Havplan. Kritisk teori anvendes som det overordnede teoretiske perspektiv. Derudover bruges Governing the Commons til at forklare samarbejdet mellem aktører ved planlægning af fælles naturressourcer. Desuden anvendes deliberativt demokrati og Marine Citizenship til at forklare, hvordan øget demokratisk deltagelse i planlægning af havet kan øge den miljømæssige bæredygtighed Analysen er baseret på semistrukturerede interviews med aktører fra henholdsvis UNESCO IOC, Søfartsstyrelsen og WWF. Derudover anvendes sekundære empirisk data, herunder Konsensuskonferencen Vores hav, en borgerinddragelsesproces, der blev afholdt i oktober 2020. Analysen indikerer, at styringsmedierne: penge, hierarki og magt, herunder undvigelse, er til stede i processen med at udvikle Danmarks Havplan. Derudover indikerer analysen at grundet utilstrækkelig demokratisk deltagelse blandt relevante aktører, har det muligvis medført en lavere opbakning blandt politikere, erhvervs- og interesseorganisationer, ngo'er og forskere. Desuden indikerer analysen, at fordi konsekvenserne er så enorme, er det nødvendigt at den generelle befolkning forstår, hvorfor det er vigtigt at sikre et sundt hav. Konsensuskonferencen viste, at når borgere bliver involveret i komplekse problemer, kan de gennem øget indsigt og viden (literacy) danne og udvikle deres meninger samt, at øget literacy kan fremme en ændring i værdier og adfærd. Desuden indikerer analysen manglende forståelse for, hvordan planlægning og gennemførelse af borgerinddragelsesprocesser påvirker udfaldet af resultaterne. Analysen viser, at der er behov for, at planlægning i højere grad forstår at arbejde inden for rammerne af de stigende kompleksiteter.