Dette masterspeciale handler om hvilke vilkår der er bestemmende for gymnasieelevers deltagelse i frivillige, distribuerede støtteundervisningsforløb i gymnasiet. Med inspiration fra Jean Lave og Etienne Wenger forstås læring i tæt sammenhæng med deltagelse. Empirien består af observationer, interviews, tests og essays indsamlet i forbindelse med ansigt til ansigt møder og arbejdet i den digitale læringsplatform Fronter. Data analyseres ud fra idealtypemetoden og tolkes overordnet ud fra Lave og Wengers begreber om identitet, deltagelse, praksis og fælles læringshistorier. Tolkningerne viser at ud over nogle rent praktiske problemer i forbindelse med tid og teknologi, så har deltagelsen i høj grad været afhængig af, at eleverne har haft store problemer med at kunne identificere sig med projektets formål og metode, der i deres optik har blandet to perspektiver der ikke kan kombineres: læringssyn og identitetsdannelse. Resultatet blev at eleverne trak sig ud af fællesskabet og etablerede deres eget forløb i forløbet og deltog kun i de aktiviteter, de metodisk kunne kobles med deres opfattelse af læring. I evalueringen af undersøgelsesdesignet accentueres vigtigheden af meningsforhandling i undervisningsforløb og i den afsluttende perspektivering foreslås det at de to metaforer for læring: tilegnelse og deltagelse søges samlet, ikke i en ny epistemologi, men i den ikke-dualistiske ontologi der kæmper for at få plads i læringsrummet.