Levendegørelse af abstrakte mål og visioner i undervisningen og samarbejdet med kollegaer, er en vigtig del af arbejdet for lærere på frie grundskoler. Målet med dette masterprojekt er at undersøge, hvordan en sensemaking aktivitet som produktiv dialog kan støtte lærere i dette arbejde, samt støtte den organisatoriske forankring af visionen i skolens virke og videre udvikling.
Baggrunden for undersøgelsen er en lille friskoles udfordring med at forstå og operationalisere skolens vision. Projektet består af et undervisningsforløb på seks workshops med det overordnede formål at komme tættere på visionen og at operationalisere den i skolens dagligdag. Undervisningsforløbets sekundære formål er didaktisk, idet lærerne skulle lære og øve sig i først at skabe et trygt rum sammen, dernæst at tænke sammen som team, og sidst at bevæge sig fra tænkning til handling.
Den grundlæggende problemformulering lyder: Hvordan kan læreres arbejde med produktiv dialog føre til læring og videnskabelse, samt støtte organisatorisk udvikling? Denne problemformulering uddybes ved følgende underspørgsmål: (1) Hvad kan lærere, der engagerer sig i produktiv dialog, lære, og hvilken viden skaber de? (2) Hvordan omsættes den læring og viden til nye handlinger? Og (3) Hvordan fører den læring og viden til organisatorisk læring og videnskabelse?
Projektet er et instrumentalt casestudie funderet i en konstruktivistisk ontologi, idet jeg forstår viden som konstrueret, og derfor er epistemologien en sammenfletning af hermeneutik og fænomenologi. Hermeneutik fordi videnskonstruktion beror på fortolkning af verden omkring os, og fænomenologi fordi mit forskningsobjekt er fænomener som læring og videnskabelse, der cirkulerer i vores livsverden og kommer til udtryk i tale og handling.
Mit kvalitative, empiriske materiale består af noter, transskriberede interviews og et transskriberet fokusgruppeinterview med lærerne. Jeg analyserer disse data tematisk ved at gennemlæse mit materiale for metaforer, emner og mønstre, som jeg efterfølgende koder, organiserer og fortolker.
Projektets begrænsninger består i casens begrænsede størrelse og tidsforløb. Desuden kan den læring og videnskabelse, jeg observerer, skyldes andre faktorer eller have været af flygtig karakter. Endvidere er mit forskerblik påvirket af mit eget tidligere engagement i opstarten af en lignende fri grundskole, og min rolle som underviser og guide i workshopsene. Dette kan have fungeret som en styrke, fordi min unikke baggrund kan have synliggjort elementer og fortolkninger som en udenforstående ikke har adgang til. Men det kan også have været en svaghed, idet min synsvinkel kan have udelukket alternative fortolkninger. Denne svaghed har jeg forsøgt at imødegå ved at være transparent og angive mine forforståelser.
Projektet kan imidlertid ikke danne grundlag for generaliseringer men blot tilbyde et nuanceret blik på den rolle, som produktiv dialog kan spille i skolers visionsarbejde, som jeg håber vil udvide vores forståelse af begge dele.
Min forskning viser, at lærere som engagerer sig i produktiv dialog, lærer og skaber viden via gentagen deltagelse i de delprocesser, der sammen udgør denne form for sensemaking, samt i de refleksioner som processerne fremmer. Svaret på spørgsmål (1) er at det er gennem disse gentagne oplevelser at lærerne har opnået kompetence i at tænke sammen som team og at skabe lokal viden sammen. Svaret på spørgsmål (2) er at lærernes fælles kortlægning faciliterer én af lærernes nyfortolkning af en situation i dagligdagen, således at individuel viden oversættes til ny handling i tråd med skolens vision. Svaret på spørgsmål (3) er at lærerne gennem fælles læring og videnskabelse producerer kollektiv, organisatorisk viden, som gør det muligt for skolelederen at institutionalisere sensemaking redskaber og møder, og således forankre og videreføre skolens udvikling i lyset af dens vision.