Slagtilfælde er en af de væsentligste årsager til handicap og mortalitet over hele verden. Neuroplastisitet anses for at spille en nøglerolle i funktionel genetablering af funktion. Vores opgave var at karakterisere de langsigtede effekter af iskemisk slagtilfælde, i forhold til opstartstidspunk af genoptræning samt type af genetablering i forhold til termerne ”True recovery” og ''Behavioral compensation''. Intra-kortikale signaler var målt fra motor cortex, i slagtilfældets ”prenumbra zone”. 11 Sprague-Dawley rotter var instrumenteret med en 16-kanals elektrode array. De 11 rotter var opdelt I en Gruppe A (n=6) og en Gruppe B (n=5). Intra-kortikale signaler var opsamlet som en baselinemåling for begge grupper før et slagtilfælde var givet med fototrombose metoden. For Gruppe A blev der foretaget optagelser på dag 1, 2, 4, 7 og 10 efter slagtilfældet. For Gruppe B var dagene 4, 5, 7, 10 og 13. Analyser af rottens hastighed til at tage piller, en ANOVA-test samt en klassificering af karakteristika, baseret på PSTH plots, var foretaget på baggrund af data.
Baseret på ANOVA testen kan en forskel I neuro-aktivitet mellem de 2 grupper registreres. For Gruppe A viste PSTH plottene en række identiske features mellem de enkelte dyr. Det var fundet, at dag 7 til 10 efter slagtilfældet var PSTH responsen lig responsen der blev registreret på baselinemålingerne. Baseret på pille hastighed og en feature detektering på PSTH plottene var det konkluderet at mange rotter i denne gruppe opførte sig identisk. For gruppe B var det ikke muligt at kunne identificere et sådant mønster.
Det kunne konkluderes at tidspunktet for rehabilitering påvirker hjernens plasticitet. Et tidligt starttidspunkt var fundet at resultere i en mere organiseret og ensartet rehabiliteringsperiode. Det var vurderet at et højere niveau af ”true recovery” muligvis var forbundet med dette.
Variation mellem de enkelte rotter bør forventes, og er et emne der bør undersøges yderligere. En bedre forståelse af effekten af slagtilfælde i forbindelse med bevægeapparatet vil føre til en bedre forståelse af de plastiske mekanismer der er involveret i funktionel genetablering, samt føre til et mere evidens baseret design af genoptræning efter slagtilfælde.