Baggrund: Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder i Danmark. I 2007 indførtes Mammografiscreening i Danmark hvorefter der var en stigning i incidens, efterfulgt af et fald fra 2010-2012 der igen stabiliserede sig, med et niveau der stadig var højere end da screeningen blev indført.
Mammografiscreeningen, den eneste intervention i forbindelse med forebyggelse af brystkræft i Danmark, tilbydes kun kvinder mellem 50 og 69 år, da denne gruppe kvinder er vurderet til at have størst risiko for at udvikle brystkræft. På trods af, at mammografiscreeningen tilsyneladende ikke har en effekt er den endnu ikke blevet revurderet.
Det primære fokus er udelukkende lagt på at reducere mortaliteten af brystkræft, og dette gennem screening, som evidensmæssigt set, ikke har den forventede effekt, og der har til dato ikke været fokus på indsatser, som har til formål at reducere incidens af brystkræft, på trods af at denne har været stigende over de sidste 10 år. Det er således relevant at evaluere og optimere den nuværende indsats i forbindelse med brystkræft i Danmark.
Mål: Formålet er at undersøge hvordan brystkræft-forebyggelsestiltag, med fokus på øget fysisk aktivitet, målrettet danske kvinder >30 år kan tilrettelægges, samt hvordan disse kvinders incitament til at ændre sundhedsadfærd i retning af øget fysisk aktivitet kan øges.
Metode: Specialet er designet, som et litteraturstudie, der er udarbejdet på baggrund af litteratur fundet gennem ustrukturerede og strukturerede litteratursøgninger, samt kædesøgninger.
Resultater: Den systematiske litteratursøgning udmundede i 8 studier til at besvare nærværende speciales problemformulering. Problemformuleringen er delt op i to forskningsspørgsmål, hvoraf 6 studier anvendes til at besvare det første spørgsmål, og 2 studier anvendes i besvarelsen af det sidste spørgsmål.
Diskussion: Resultatbearbejdningen viser, at fysisk aktivitet kan reducere risikoen for brystkræft hos kvinder, hvorfor det er relevant at belyse dette potentiale nærmere gennem en diskussion for hermed at kunne besvare, projektets problemformulering. Resultaterne fra de 8 fundne studier diskuteres indledningsvist, sammenholdt med litteraturen og Pierre Bourdieus kapitalformer, for til sidst at inddrage en diskussion vedr. specialets metodeanvendelse.
Konklusion: Kvinder som er fysisk aktive reducerer deres risiko for at udvikle brystkræft betydeligt, hvilket i høj grad kan være med til at skabe positiv forandringspotentiale i den nuværende intervention rettet mod brystkræft i Danmark. Fysisk aktivitet kan anvendes som et redskab i tilrettelæggelsen af brystkræft-forebyggelsesinterventioner, rettet imod danske kvinder over 30 år. Forebyggelsesinterventioner skal rettes mod fysisk aktivitet udført i fritiden og på arbejdspladsen, i 3-6.5 timers motion om ugen.” Pender`s Sundhedsfremme Model” og ”Banduras Social Cognitive Theory”er begge to anvendelige som teoretiske rammer, forud for implementeringen af brystkræft-forebyggelsesinterventioner for at kortlægge kvinders mønstre, deres miljø samt barrierer og fremmende faktorer. Det vigtigt at anvende relevante motivationsteorier, som teoretisk forståelsesramme i fremtidige forebyggelsesinterventioner. Herigennem sikres kvinders incitament til ændre sundhedsadfærd hen imod øget fysisk aktivitet, og det sikres endvidere, at resultaterne er reproducerbare og overførbare til en anden given kontekst. Self-efficacy er et centralt redskab i forbindelse med kvinders incitament til at være fysisk aktive. Der mangler i høj grad viden om hvordan forebyggelsesinterventioner kan tilrettelægges, så kvinder fastholder den fysiske aktivitet på længere sigt, samt hvilken type motion som kvinder har den største indikator for at fastholde. Fremtidige forebyggelsesinterventioner bør monitorere kvinders mønstre for vedligeholdelse af den fysiske aktivitet. for at studier vedrørende kvinders sundhedsadfærd, fysisk aktivitet og brystkræft, kan sammenlignes på tværs