Titel: Brug af SMART-device og dertilhørende socialt medie til at opnå varige adfærdsændringer i fysisk aktivitetsniveau for deltagere i KOL rehabiliteringsforløbet på Sundhedscenter Aalborg. Problemstilling: Borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom(KOL) kan bremse sygdomsudviklingen ved hjælp af fysisk aktivitet. Rehabiliteringsforløb for borgere med KOL, hvor fysisk aktivitet indgår, har en effekt på kort sigt, men der ses en tendens til, at deltagerne ikke opretholder den fysisk aktivitet efter forløbet er afsluttet. Der ses derfor en problemstilling i forbindelse med at fastholde borgere med KOL i deres potentielle adfærdsændring i forhold til at være fysisk aktive efter endt rehabiliteringsforløb. Sundhedscenter Aalborg indfører pedometre i deres KOL rehabiliteringsforløb for at motivere deltagerne til fysisk aktivitet. Der er dog en tendens til, at effekten ved at bruge pedometre, uden andre virkemidler, er aftagende over en længere periode. Basic wearable SMART-devices og sociale medier er redskaber, som potentielt kan opretholde denne adfærdsændring i fysisk aktivitetsniveau. Det er derfor interessant at undersøge, hvordan KOL rehabiliteringsforløbet på Sundhedscenter Aalborg kan drage fordel af SMART-devices og dertilhørende socialt medie. Formål: Formålet er at undersøge, hvordan varige ændringer i fysisk aktivitetsniveau kan opnås gennem anvendelse af SMART-devices samt dertilhørende socialt medie for deltagere af KOL rehabiliteringsforløbet ved Sundhedscenter Aalborg. Dertil undersøges, hvordan rehabiliteringsforløbet kan forandres, således at SMART-devices og det dertilhørende sociale medie kan implementeres på rehabiliteringsforløbet. Metode: Der blev foretaget seks fokusgruppeinterviews med deltagerne af KOL rehabiliteringsforløbet på Sundhedscenter Aalborg. Derudover blev der foretaget en systematisk litteratursøgning. Med udgangspunkt i fokusgruppeinterviewene og litteraturstudiet, samt med inddragelse af Banduras selfefficacy samt Davis’ Technology Acceptance Model, er formålet at kunne diskutere, hvorledes SMARTdevices og dertilhørende socialt medie kan bruges til at skabe varige ændringer i fysisk aktivitetsniveau. Resultater: På baggrund af fokusgruppeinterviewene blev der identificeret fem kodegrupper, henholdvis; ‘Pedometerets funktioner’, ‘Oplevelse af pedometeret’, ‘Det sociale’, ‘Introduktion’ og ‘Erfaring med og holdning til teknologi’. Litteraturstudiet resulterede i fire studier; et kvalitativt studie, et mixed-method studie samt to oversigtsartikler. Konklusion: Specialet kan konkludere, at SMART-devicet Garmin Vivofit 1 kan påvirke deltagernes selfefficacy, og da SMART-devicet og det sociale medie ikke er begrænset af rehabiliteringsforløbets varighed kan det derfor fortsat påvirke deltagernes self-efficacy, og derigennem give mulighed for at skabe varige ædfærdsændringer i fysisk aktivitetsniveau. For at SMART-devicet fortsat kan påvirke kræver det, at deltagerne accepterer og erhverver sig et SMART-devicet - sandsynligheden for at deltagerne accepterer SMART-devicet kan øges gennem den introduktion deltagerne får til SMART-devicet og det sociale medie under rehabiliteringsforløbet. Hvorvidt forandringen i realiteten kan skabe varige adfærdsændringer kan ikke endeligt konkluderes før forandringen implementeres og derefter evalueres.