I den seneste tid har der været heftig debat om fodbold-VM i Qatar. Slutrunden finder sted i november og december 2022, men nogle mener, at det hele bør aflyses, eller at Danmark i det mindste bør blive hjemme, selvom det danske landshold har kvalificeret sig til turneringen. De mener, at Danmark bør boykotte Qatar, fordi Qatar er uegnet som vært. Grundene til det er anklager om korruption i forbindelse med tildelingen af rollen som VM-vært, at Qatar ingen fodboldtraditioner har, at landet benytter sig af sportsvaskning, og måske mest væsentligt at Qatar behandler gæstearbejdere fra tredjeverdenslande dårligt. Avisen The Guardian har afsløret, at mindst 6.500 migrantarbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka har mistet livet i forbindelse med byggeriet af syv stadioner, en lufthavn, motorveje, hoteller og hele beboelseskvarterer i Qatar, siden landet fik tildelt værtsskabet tilbage i 2010 (Pattison et al. 2019).
For nogle virker det måske indlysende, at Danmark bør boykotte Qatar af disse grunde. Men ved nærmere eftertanke er det måske ikke helt så indlysende endda. Selvom man kan mene, at Qatar ikke behandler gæstearbejdere så godt, som landet burde, så er et andet relevant spørgsmål, hvordan Danmark og andre rige lande behandler arbejdere fra tredjeverdenslande. Hvad gør vi selv? Jeg mener, at dette spørgsmål giver anledning til at tage argumenterne for boykot af Qatar op til overvejelse og se på dem på en ny måde. Med dette speciale ønsker jeg derfor at melde mig ind i debatten om boykot af VM i Qatar, idet:
Jeg vil forsvare det synspunkt, at Danmark og andre rige lande ikke bør boykotte Qatar.