Der har de seneste år været øget fokus på at inddrage borgere i udviklingen og eksekveringen af offentlige politikker. I sundhedssektoren kommer denne udvikling til udtryk gennem et øget politisk fokus på patientinddragelse. I nærværende undersøgelse vil fokus være på, den lovgivning der omfatter patientinddragelse og de politiske tiltag der er etableret for at styrke patientinddragelsen. Ydermere vil fokus være på, hvordan kronisk syge patienter oplever at blive inddraget i egen behandling. I nærværende opgave er Region Nordjylland udvalgt som case, med henblik på at undersøge patientinddragelse i regionen. Det teoretiske afsæt for nærværende opgave er henholdsvis Vibeke Zoffmann’s Guided Egen-Beslutning, begrebet Empowerment samt Bell og Hindmoors fem modes of governance. Til at opnå en indsigt i de politiske patientinddragelsestiltag foretages en dokumentanalyse af Sundhedsloven, Sundhedsaftalen og Dialogpapir om øget inddragelse af patienter og pårørende. Derudover er der afholdt fem interviews af udvalgte informanter. De fem informanter har forskellige kroniske sygdomme og modtager forskellige former for behandling. Analysen er todelt, hvor dokumentanalysen udgør en strukturdel og de fem afholdt interviews udgør en aktørdel. Der kan med udgangspunkt i opgavens strukturanalyse konkluderes, at der er et politisk ønske om at sætte patienten i centrum af egen behandling. Både Sundhedsloven, Sundhedsaftalen og Dialogpapiret beskriver, at sundhedspersonalet skal inddrage patienterne og opbygge en gensidig relation. Det fremgår også ud fra strukturanalysen, at patienter skal inddrages gennem uddelegering af governanceopgaver og derigennem blive empowered. Der kan med udgangspunkt i opgavens aktøranalyse konkluderes, at informanterne har forskellige oplevelser af inddragelse samt forskellige behov herfor. Dette kan skyldes informanternes alder samt type og grad af sygdom. Overordnet føler informanterne sig helt eller delvist inddraget i deres behandling. Der er dog nogle informanter, som føler sig mere ekskluderet fra inddragelse. Nogle informanter oplever en tillidsfuld relation, mens andre oplever at personalet har mangel på tid og dermed ikke får opbygget en tæt relation. Det kan derfor ses ud fra struktur og aktøranalysen, at der er en forskel i forventningerne og oplevelserne af patientinddragelse.