ABSTRACT
Purpose
Denne undersøgelse tager sit udgangspunkt i 117 besvarelser fra 7. klasses elever og derees udpegning af ‘stemning’ som væsentlig for deres trivsel. Min nysgerrighed for måling af trivsel blev for alvor vakt på baggrund af de meget små udsving i resultaterne af Den Nationale Trivselsmåling. Dette førte til en undersøgelse ved hjælp af Natural Language Processing (NLP), usuperviseret tekstanalyse, udført på essays skrevet af elever, hvor ’stemning’ blev udpeget som et fokusområde fra et elevperspektiv. På denne baggrund har jeg i masterprojektet undersøgt, hvorvidt antagelsen om, at ’stemning’ og ’humør’ har betydning for elevernes trivsel på Helsingør Skole, blot er en skoleleders antagelse, eller om der er en holdning blandt medarbejdere og ledere på skolen om, at dette er betydningsfuldt. Mit bidrag til den eksisterende (danske) forskning på området er dels den valgte metode i forhold til data fra medarbejderne (fritekster), dels et bud på en definition af begreberne ’stemning’ og ’humør’ set i en skolekontekst.

Method
Med ønsket om at give lærere og pædagoger mulighed for at bidrage med deres erfaring med og holdninger til ’stemning’ og ’humørs’ betydning for elevernes trivsel, faldt metodevalget på dataficering af medarbejdernes fritekster omhandlende disse begreber ved hjælp af NLP, usuperviseret tekstanalyse. Denne metode blev ligeledes anvendt i forbindelse med undersøgelsen af elevernes trivsel, et resultat som denne afhandling bygger videre på.

Fokusgruppeinterview blev valgt som metode i forhold til at afdække matrikelledernes holdninger til disse begreber, samt hvordan ledernes rolle er i forhold til dette. Fokusgruppeinterviewet afdækker en række temaer i relation til ’stemning’ og ’humør’, som optager lederne. Skoleforsker Louise Klinge blev interviewet i et forsøg på at komme tættere på beskrivelsen af et stemningsfuldt klasselokale, en definition af begreberne ’stemning’ og ’humør’ samt et svar på spørgsmålet: Hvad er grundstemning?

Results/Conclusions
Matrikellederne reflekterede over egen praksis og fik belyst en adfærd og praksis, de ikke var bevidste om tidligere. Fokusgruppeinterviewet fik karakter af aktionsforskning i praksis, hvor refleksion over egen praksis samt spirende erkendelser i forhold til betydningsfulde handlinger med henblik på elevernes trivsel blev italesat og beskrevet. Forskningen peger på, at det er den voksnes ansvar at skabe en konstruktiv og læringsfremmende stemning i klasselokalet eller i fællesskabet omkring eleverne. Lærernes og pædagogernes stemme er ikke blevet markant i denne afhandling på grund af et meget tyndt datagrundlag.

Limitation
Den største begrænsning har været, at det kun lykkedes at få 16 fritekster fra mere end potentielt 200 lærere og pædagoger vedrørende deres erfaring med og holdning til ’stemning’ og ’humør’ som en væsentlig faktor for elevernes trivsel på Helsingør Skole. Disse fritekster var tænkt som den primære datakilde, hvilket ikke er lykkedes. Hvorfor det ikke er lykkedes, på trods af udsættelse af tidsfristen tre gange og lige så mange påmindelser om at skrive en fritekst, er et interessant felt at dykke ned i på et senere tidspunkt.

Perspectives.
Der er flere interessante perspektiver, som det vil give mening at undersøge nærmere. Først og fremmest vil det give mening at udfordre den eksisterende sociale konstruktion i forhold til, hvad lærernes og pædagogernes primære opgave er. Det er ikke lykkedes at involvere lærere og pædagoger på en måde, hvor de uforbeholdent kunne beskrive deres erfaringer og holdninger i forhold til, hvilken betydning ’stemning’ og ’humør’ har for elevernes trivsel. Måske vil det være muligt at involvere disse faggrupper i et andet design fx et datasprint. Et andet fænomen som er værd at undersøge nærmere, er holdningen til og kommunikationen af Den Nationale Trivselsmåling. Tror vi på de indsamlede data? Anvender vi data til gavn for elevernes trivsel, eller bliver det bare et ’tjek’ ved endnu en arbejdsopgave?