Baggrund: Børns sundhed er afgørende for deres fysiske, psykiske og sociale udvikling og sundhedstilstanden i barndommen kan have betydning for voksenlivet. I Danmark går omkring 97 % af børn i alderen 3-5 år i daginstitution, hvorfor institutionen anses som en relevant sundhedsfremmende arena. University College Nordjylland Act2learn (UCN) har udviklet et forskningsbaseret dialogværktøj, der anvendes flere steder i landet til selvevaluering i børnehaver. Formålet er at sikre kvaliteten af den pædagogiske praksis og herunder kvaliteten i arbejdet med børns sundhed. Der er begrænset viden om arbejdet med forskningsbaserede metoder i pædagogisk praksis, hvorfor et fokus på det pædagogiske personales oplevelse af arbejdet med dialogværktøjet vurderes at kunne forbedre muligheden for at skabe forandring i pædagogisk praksis.
Formål: Formålet med specialet er at revidere dialogværktøjet ved at udvikle sundhedsskemaet med afsæt i forskningsbaseret litteratur. Samtidig er det formålet at undersøge det pædagogiske personales oplevelse af arbejdet med disse skemaer. Hensigten er således at skabe skemaer for sundhed, der kan skabe en forandring i en konkret børnehave.
Metode: Dette single-casestudie er inspireret af aktionsforskning og kombinerer flere metoder. Indledningsvis foretages en systematisk litteratursøgning, der danner udgangspunkt for de udviklede skemaer. Herefter udføres der deltagende observationer samt efterfølgende dyadiske interviews i én børnehave. Analysemetoden er inspireret af meningsanalyse. Empirien analyseres med begreberne oplevelse af sammenhæng af Aaron Antonovsky og meningsskabelse af Karl Weick
Resultater: Der er udarbejdet to skemaer for henholdsvis måltidet og fysisk aktivitet. Under den kvalitative analyse fremkom tre temaer ”En fælles forståelse af samspil mellem forskning og pædagogisk erfaring”, ”Forandring i pædagogisk praksis” og ”En hverdag med prioriteringer”.
Konklusion: De udviklede skemaer bliver oplevet som anvendelige i praksis, så længe personalet har mulighed for at tilpasse de enkelte skemaer til den pædagogiske hverdag. Der ses et forandringspotentiale i at indføre en systematisk tilgang til det udviklingsbaserede arbejde med skemaet, således at dialogen vedrørende skemaerne omsættes til handling.
Det anbefales, at UCN udvikler deres vejledning til arbejdet med skemaerne, således at børnehavers arbejde med skemaerne har fokus på udvikling af praksis. Samtidig anbefales det, at nuværende og fremtidige skemaer uddybes med et skriftligt materiale, således at det pædagogiske personale har adgang til den forskningsbaserede viden, der ligger bag skemaet.