Dette speciale forfølger de aktører som har haft indflydelse på den digitale udvikling byggeindu-strien i gennem de sidste 30 år. Den teoretiske ramme domineres af aktørnetværksteorien og translationssociologi fra Callon (1986). Undersø-gelsen er udført som et casestudie. Undersøgelsen fokuserer på den indflydelse som statens ønskede produktivitetsstigninger har haft for byggebranchen og hvordan statens initiativer har været med til at forme branchens brug af digitale værktøjer, standarder og klassifikationer. Udviklingen af klassifikationstandarder viser sig central i mange af de initiativer staten støtter, da netop denne egenskab menes at være af særlig væsentlig karakter for aktørenes dataudveksling. Bips fik gjort ’dansk byggeklassifikation’ til et ob-ligatorisk passagepunkt for aktørerne i ’Det Digi-tale Byggeri’, og i øjeblikket udvikles et nyt dansk bud på en fremtidig international byggeklassifikation af bips og Cuneco. Analysen omhandler de translationer der har gjort bips til repræsentant for byggebranchens digitaliseringsdebat i de seneste ti år.
Casen forfølger de interessekonstruktioner som bips etablerer for at indrullere aktører og skabe allierede, samt hvordan disse alliancer har styr-ket eller svækket foreningens position. Afslut-tende undersøges Cuneco Classefications system (CCS) for at få indblik i, hvad vi kan forvente af standardens design, brugersegment og komplek-sitet.