Nærværende projekt indledes med en problemanalyse, som redegør for trængsel, tid og
samfundsøkonomiske beregninger. Den almene praksis for trængselopgørelser beskrives, og det
belyses hvor stor effekt værdisætningen af rejsetid har på det endelige resultat. Noget af den
kritik trængselsopgørelserne har fået i tidens løb bliver ligeledes opsummeret, da der er uenighed
om emnet. Der bliver set på hvordan vi mennesker opfatter tid, og hvor forskelligt tid opfattes
i forskellige situationer. I samfundsøkonomiske analyser indgår besparelser i rejsetid som den
altoverskyggende gevinst, når vejprojekters fordele og ulemper skal vejes op mod hinanden, men
der er uenigheder omkring værdisætningen af især små tidsbesparelser.

Projektets problemformulering omhandler, hvor gode bilister er til at estimere rejsetiden for
en kommende tur i forhold til den faktiske rejsetid for turen. Dette emne er interessant at
belyse, da små forsinkelser indgår på lige fod med store forsinkelser i trængselsopgørelser,
og i de samfundsøkonomiske analyser værdisættes små tidsbesparelser på samme niveau som
store tidsbesparelser. Hvis det viser sig, at små forsinkelser og små tidsbesparelser ikke betyder
noget, kan det være aktuelt at revurdere måden hvorpå trængsel opgøres, samt hvorledes
samfundsøkonomiske beregninger foretages.

Problemstillingen er belyst gennem en spørgeskemaundersøgelse, hvori der er indsamlet data
fra 43 projektdeltagere fra forskningsprojektet ITS Platform ved Aalborg Universitet. Deltagerne
skulle inden turens start give et estimat på, hvor lang tid de forventede turen ville tage. Efter endt
tur skulle de svare på, om de følte sig forsinket på turen eller ej. Efter datasortering var der 1043
unikke ture i datasættet. Den forventede rejsetid blev sammenholdt med turens faktiske rejsetid,
målt vha. GPS-loggere, hvilket gav et billede af, hvor tidsbevidste bilisterne er. Bilisternes oplevede
forsinkelse blev sammenholdt med turens forventede rejsetid og turens faktiske rejsetid, hvilket
gav et billede af, om bilisterne oplever en eventuel forsinkelse som et spild.
For at underbygge de tendenser, der er fundet ved sammenligning mellem forventet og faktisk
rejsetid, er der ligeledes blevet sammenlignet med en rejsetidsberegner, som udregner en objektiv
rejsetid for en given rute.

Resultaterne viser, at de bilister som er forsinket, og samtidig føler sig forsinket, i gennemsnit
er 4,6 minutter forsinket i forhold til den forventede rejsetid. De bilister som kun er forsinket,
men ikke føler sig forsinket, er kun 2 minutter forsinket i forhold til den forventede rejsetid, og
forskellen er signifikant. Størstedelen af de bilister, som er forsinket i forhold til den forventede
rejsetid, svarer nej til om de føler sig forsinket. For kun 25 % af turene er bilisternes forventede
rejsetid lavere end den faktiske rejsetid, hvilket antyder, at bilister hellere estimerer rejsetiden
for højt end for lavt. Konklusionen er, at bilister i gennemsnit estimerer den forventede rejsetid
mellem 2 og 3 minutter forkert i forhold til den faktiske rejsetid, og at forsinkelser på to
minutter og derunder ikke betyder noget for trafikanterne. Det anbefales dog, at der foretages
yderligere undersøgelser, inden der ændres i almen praksis ved opgørelse af trængsel samt i
samfundsøkonomiske analyser.