For at imødekomme problemer i forbindelse med produktion af vin er det ønskeligt at kunne implementere en hurtig, lettilgængelig og rentabel teknik til at måle koncentrationen af vigtige kemiske parametre. NIR er en relativ billig løsning, som samtidig er både let at anvende og hurtig til at analysere prøver uden at en egentlig prøveforberedelse er nødvendig. NIR er en spektroskopisk teknik, som er nøjagtig og præcis. I dette projekt blev to håndholdte og nyligt udviklede NIR spektrofotometre (PhazirTM) anvendt, målende spektre i områderne 890 nm – 1690 nm og 1596 nm – 2396 nm. Tre bærvine fra en lille vinproducent i Tromsø, Norge, hvor vinene er baseret på råmaterialer høstet i lokalområdet, blev karakteriseret mht. koncentration af sukrose, glukose, fruktose, glycerol, ethanol, citron- , vin- , æble-, rav-, mælke- og eddikesyre. For alle tre vine blev der vha. kemometri og NIR spektre udviklet og optimeret PLS kalibreringsmodeller, som er valideret udelukkende vha. test set validering. De bedste modeller blev opnået ved at anvende NIR intervallet 890 nm – 1690 nm og anvende matematisk modellering af spektrene; MSC til modellering af ethanol og 1. afledede til sukre, glycerol og syrer. Der blev fundet tilfredsstillende resultater for de individuelle kemiske stoffer og endnu bedre modeller for total-sukker og total-syre.

Variografi blev anvendt til at bestemme usikkerhedsbidraget ved prøvetagningen af spildevand og samtidig evaluere om placering af prøvetageren har betydning for repræsentativiteten og prøvetagningsusikkerheden. Den variografiske analyse er udført på både delprøver og døgnprøver fra Bramming Renseanlæg Nord. Total fosfat (TP), konduktivitet og ammonium (bestemt som NH4-N) er blevet anvendt som analyseparametre. Over en periode på 48 timer blev der udtaget delprøver fra to punkter (før og efter v-overfald) i udløbet fra renseanlægget. Alle delprøver blev analyseret for TP og konduktivitet og evalueret variografisk. Variografisk evaluering af TP og konduktivitet i delprøver viste en cyklisk variation på ca. 420 m3 H2O. Denne cyklus svarer til variationer mellem dag og nat, hvorfor en døgnprøver vil give et realistisk mål for den mængde, som bliver udledt fra renseanlægget i løbet af et døgn. Variografisk evaluering af døgnprøver udtaget over en periode på 39 dage viste en cyklisk variation på 7 og 9 dage for hhv. TP og konduktivitet. En cyklus på 7 dage svarede til variationerne mellem weekender og hverdage, men en cyklus på 9 dage var uforklarlig ved afslutning af dette projekt. Sammenligningen mellem syv punkter har vist at punkt F er repræsentativt og resulterede i en mindre prøvetagningsusikkerhed end de andre, men punkt B kunne være et anvendeligt alternativ, da dette punkt viste lignende resultater. Prøvetagningsusikkerheden for pukt F blev fundet til at være 12.3 % og 12.4 % for hhv. TP og konduktivitet. Variografisk evaluering af NH4-N i delprøver viste en cyklisk variation svarende til ca. 12 delprøver (= 84 m3 H2O). Denne variation kan forklares som en pseudo-variation pga. praktiske problemer i forbindelse med prøvetagningen og analysering i felten.