Shared Space blev udviklet af den hollandske trafikplanlægger Hans Monderman, og er senere videreudviklet og udbredt af den britiske arkitekt og byplanlægger Ben Hamilton-Baillie. Det har udviklet sig til et projekt der støttes af EU, gennem Interreg IIIB-North Sea programmet. Projektet kører som et forsøgsprojekt, der afsluttes d. 5. juni 2008 med et møde i Drachten i Holland. Projektteamet har bestået af syv deltagere fra fem lande. Formålet med EU projektet er at udvikle nye politikker og metoder for indretningen af det offentlige rum. Selve filosofien bag Shared Space er at deregulere trafikken og at integrere i stedet for at segregere. Herigennem skabes der opmærksomhed på hinanden, idet ingen føler ejerskab og holder på retten til trafikrummet. På baggrund af den større opmærksomhed rettet mod de øvrige trafikanter og ved hjælp af øjenkontakt og forhandling, om hvem der kører først, afvikles trafikken langsommere men mere smidigt. Heraf det nye slogan ”langsommere er hurtigere”. Dette projekt har undersøgt 15 områder heraf tre traditionelle gader, og 12 Shared Space områder. Shared Space områderne har været forskellige variationer af det ideelle Shared Space område. Områderne har også været fordelt på grupperne med henholdsvis under og over 5.000 i ÅDT og med buskørsel. Undersøgelsen har bestået af et stopinterview om byrumskvaliteten, en trafikregistrering samt en registrering af gaderummet. De undersøgte destinationer er blevet kortlagt, og indsamlet data er bearbejdet og sammenholdt, for at udlede hvilke byrum som fungerer bedst, og hvor de problematiske områder er. Den fremkomne konklusion og anbefalinger kan ses jf. figur 1.1. Ud fra undersøgelsen ses at på langt den overvejende del af destinationerne, hvor belægningerne er med brosten, er de bedømt som dårlig. Brostensbelægningen har to væsentlige ulemper. Den ene er at den er vanskelig at færdes på for store grupper af befolkningen. Den anden ulempe er at brostensbelægningen afgiver generende støj, når biltrafikken kører derpå, hvilket modvirker ophold i rummet. Med udgangspunkt i dette kan det ikke anbefales i fremtiden at anvende brosten som belægning i Shared Space områder. Andre belægningsmuligheder kan eksempelvis være overfladebehandlet asfaltbelægninger, betonstensbelægninger eller belægninger af savet granit. Alle disse typer findes i forskellige variationer med hensyn til farve og form. Et Shared Space er et multifunktionelt rum med trafik, liv og ophold. Det skal være et rum, hvor der findes noget at kigge på og med mulighed for socialt samvær. Derfor er det vigtigt, at det er et rum, der tilbyder oplevelser. Alle handelsstrøg var blandt de destinationer, der blev bedømt som gode. Fælles for alle handelsstrøgene ses yderligere, at de har en målt gennemsnitshastighed på maksimalt 23 km/t. Omgivende miljø bedømmes på læmuligheder, bilos og andre ubehageligheder, som modvirker ophold i rummet. Her er alle de destinationer, som bedømmes gode dem med en ÅDT på under 4.100 med undtagelse af Taastrup Hovedgade, hvor det bedømmes, at det er den brede gadeprofil og den ensrettede færdsel, der medvirker til det bedre miljø. Stort set alle destinationerne hvor indgangspartierne var udført som en hævet flade, blev disse bedømt som gode med hensyn til trafikal tryghed. Herudfra bedømmes en hævet flade som indgangsparti til at have en positiv effekt på Shared Space området. Desuden kan den trafikale tryghed kædes sammen med, at den blev bedømt som god på destinationer med en ÅDT på under 4.100 køretøjer. Som hastighedsdæmpende foranstaltning anbefales, at biltrafikken får brudt sin kørselsretning ved bratte forskydninger, hvilket tvinger hastigheden ned. Dette kan implementeres ved placering af gadeinventar i øer forskudt på færdselsarealet. Belysningen bør udføres med lave lysmaster, men med en tilstrækkelig mængde så mørke og uoplyste områder modvirkes, idet byrummet også skal fungere optimalt om aftenen og i nattetimerne. Parkeringen i Shared Space områder bør ske i grupper og ikke i hele området, da parkerede biler tilfører trafikal utryghed til rummet. Biltrafikmængden og støj blev uanset mængde og omfang stort set altid bedømt som for stor eller for meget. Herudfra kan det vurderes, at den subjektive vurdering ikke kan anvendes som rettesnor.