Specialet omdrejningspunkt udspringer af paradokset: at fertiliteten falder i Danmark på trods af tilstedeværelsen af familiepolitikker og velfærdsmæssige foranstaltninger til understøttelse af familiedannelse. Med henblik på at undersøge, hvordan paradokset er muligt, undersøges kvinders refleksioner vedrørende fremtidig familiedannelse – anskuet som en igangværende beslutningsproces, i et kvalitativt studie.

Det kvalitative studie fokuserer på, hvordan unge kvinder i alderen 25-30 år, der indgår i længerevarende fast parforhold, oplever beslutningsprocessen vedrørende fremtidig familiedannelse. Den del af den faldende fertilitet, som er relateret til udsættelsesadfærd og sen familiedannelse, er dermed fokusset. Specialets empiriske grundlag udgøres af otte semistrukturerede interviews.

Den teoretiske rammesætning er udvalgt med henblik på at muliggøre afdækning af både det strukturelle og det individuelle niveau, der er relateret til beslutningsprocessen af familiedannelse. I analysen benyttes forskellige teoretiske perspektiver, der er relateret til senmoderne vilkår suppleret med teoretiske perspektiver, der er specifikt relateret til feltet familiedannelse og selve beslutningsprocessen forud herfor.

Der benyttes en kombination af elementer fra den deduktive og den induktive tilgang ved både dataindsamling såvel som i specialets analyse. Dertil benyttes teorien som en fortolkningsramme til analysen af specialets empiri.

Analysen af kvindernes igangværende beslutningsproces viser, at der er fem væsentlige omdrejningspunkter ved processen. De fem omdrejningspunkter er relateret til; karriereambitioner, det biologiske aspekt af familiedannelse, parforholdet, anskuelsen af tilværelsen før kontra efter familiedannelse, samt perspektivet på, hvordan man bliver klar til familiedannelse.

Den mest essentielle barriere for kvinders lyst til at realisere familiedannelse er, at de ikke føler sig klar. Dette på trods af, at kvinderne har en antagelse om, at man formentlig aldrig bliver klar til familiedannelse.

Beslutningsprocessen vedrørende fremtidig familiedannelse har en modstridende karakter, idet der er en diskrepans mellem på den ene side, hvad kvinderne fortæller de ønsker og på den anden side, hvordan de navigerer og handler. Analysen viser, at tilgangen til familiedannelse i det senmoderne samfund ikke længere er, at familiedannelse betragtes som et naturligt anliggende, men i stedet et rationelt anliggende. Den usikkerhed som den rationelle tilgang til familiedannelse medfører resulterer i udsættelsesadfærd i beslutningsprocessen.