Problemstilling: Den demografiske udvikling i Danmark betyder, at der bliver flere og flere ældre i både relative og absolutte tal. Samtidig bliver der færre til at tage sig af de ældre, som på grund af sundhedsmæssige problemstillinger er meget plejekrævende.
En mulig løsning på denne problemstilling er rehabiliterende tiltag, der forventes at kunne øge de ældre borgeres fysiske, psykiske og sociale funktionsevner og dermed selvhjulpenhed.

Formål: At undersøge muligheder og begrænsninger ved et konkret rehabiliteringsprojekt ‘Bedre Ældreliv på Plejehjem’ i Aalborg Kommune, og opstille anbefalinger for implementering og evaluering af rehabiliterende indsatser på plejehjem.

Metode: Af forskningsteknikker foretages et systematisk litteraturstudie, to semistrukturerede gruppeinterview samt ét semistruktureret individuelt interview. Gruppeinterviewene er med to fysioterapeuter, to ergoterapeuter samt én aktivitetsmedarbejder, og det individuelle interview er med én plejehjemsansat. Alle informanter arbejde med rehabilitering på plejehjem i Aalborg Kommune. Kvalitative data fortolkes ud fra en hermeneutisk og deduktiv tilgang, ud fra Abbott’s professionsteori, der suppleres med et organisationsbegreb og et læringsbegreb.

Konklusion: Sparsom information og kommunikation, få ansatte og manglende tid blev anset som en begrænsning for rehabiliterende indsatser. En tovholder samt klare retningslinjer blev anset som muligheder for rehabiliterende indsatser.
Dette resulterede i konkrete anbefalinger for forandring, herunder etablere mulighed for spar-ring og koordinering, tovholdere på alle plejehjem samt udarbejdelse af retningslinjer og en kommunikationsstrategi for projektet.