Dette speciale omhandler undervisning i bæredygtigudvikling(UBU) og de krydsfeltproblematikker der kan optræde for den enkelte og for UBU-praksisfælleskaber i mødet med samfundsdiskurser inden for området. For den enkelte kan denne krydsfeltproblematik optræde i relation til den følelsesmæssige dimension af læreprocesser vedrørende UBU. Undersøgelsen viser flere eksempler på at deltagere igennem et æstetisk symbolsk formsprog udvikler følelser af forbindelse, venskab og omsorg til naturen og dens elementer. Når denne æstetiske virksomhed møder samfundets diskurser, forklares disse oftest inden for naturvidenskabens ontologisk ramme.
Dette speciale argumenterer for at udvikle forklaringsmåder inden for socialkonstruktivismen der bedre kan imødekomme dette æstetiske symbolske formsprog.
Ligeledes argumenterer dette speciale for at der udvikles et identitetsmæssigt begreb der kan danne kontrast til ordet ”forbruger” og indfange den dobbeltsidede interesse der er for at indgå i forbindelse med planeten og dens resurser både som en der bruger men ligeledes en som samtidigt bidrager til opretholdelse af en balance imellem mennesker og planeten igennem bæredygtige handlingsmønstre.
I forhold til disse to argumentationer operationaliserer specialets undersøgelse læringsteoretiske overvejelser som professor Knud Illeris har omkring læringsrelation til omverdenen. Disse overvejelser indbefatter en forandret læringstrekant, som dette speciale er den første behandling af.
Specialet introducerer tre metodiske greb der har udfoldet sig inden for et aktionsforskningsprojekt omhandlende UBU. Det ene greb er utopiværksted for børn, der er udviklet for at operationalisere børn og unges medborgerskab, uden at bryde barndommens særegenhed i leg og æstetisk virksomhed. Dette er blevet udviklet i et kortvarigt aktionsforskningsprojekt omkring designet af en legeplads i Roskilde havn, der skal inspirerer børn og unge til at lære om bæredygtig udvikling.
Det andet greb der bliver introduceret er den arkitektonisk analyse der er et redskab til at inddrage børn og unge i byudvikling på en måde så deres forslag beholder deres æstetiske symbolske form hele vejen fra idefase til færdigt forslag til et samlet arkitektonisk forslag. Dette har udtrykt sig som en kreativ proces direkte i forlængelse af utopiværkstederne for børn. Under aktionsforskningsprojektet er der kommet oplevelser og meningsperspektiver til udtrykke der omhandler en følelsesmæssig forbundenhed med naturen. Disse kan forstås som æstetiske symbolske former der i lokale UBU-praksisser og for den enkelte fungerer som en drivkraft i undervisnings og læringsforløb der omhandler bæredygtighed. Derimod kan disse meningsdannelser optræder konfliktfyldte i forhold til den diskursive krydsfeltproblematik der udfolder sig omkring UBU i et konkurrencestats perspektiv. Denne konflikt kan i nogle tilfælde resultere i dobbeltbundende identitetsmæssige problematikker.
I relation til dette er det tredje metodiske greb, metaundersøgelse blevet udviklet som et empirisk redskab til at arbejde i forlængelse af videnskabelige teorier. Dette er blevet operationaliseret relaterende til Knud Illeris’s læringsteoretiske overvejelser omkring at beskrive læringsprocessen relaterende ikke kun til samfundet men til en bredere omverdens-kontekst, for derved at indtænke læringsprocessers aktualitet i forhold til naturen og den nuværende miljø og klima problematik